Flere byer blev henlagt i mørke: Nu kommer kommunen med en forklaring
Flere steder i Nykøbing, Stubbekøbing og Sakskøbing blev det for alvor mørkt, da solen gik ned onsdag. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Onsdag aften lå hele gader mørklagt, da lyset fra gadelamperne pludselig gik ud i store områder af Guldborgsund Kommune.
Opdateret fredag klokken 6.00.
Hen over store områder af Guldborgsund Kommune, blandt andet Stubbekøbing, Sakskøbing og Nykøbing, blev det bogstaveligt talt mørkt, da først solen var gået ned onsdag eftermiddag.
Gadelyset tændte nemlig ikke, som det plejer at gøre, og hundeluftere og pendlere måtte begive sig af sted i mørklagte gader.
Det var ikke en situation, som Guldborgsund Kommune var opmærksom på, før Folketidende kontaktede centerchef Casper Henriksen torsdag formiddag. Driftsafdelingen er først tilbage fra juleferie fredag.
- Det tyder på et teknisk nedbrud hos Andel Lumen, forklarer han og bekræftede situationen efter at have undersøgt sagen.
- Vi arbejder på at få fat i dem nu.
Andel Lumen leverer blandt andet strøm til kommunens gadelamper og oplyser på sin hjemmeside, at en kontrakt med Guldborgsund Kommune om vejbelysning udløb 31. december 2024.
- Men det er ikke sandt. Kontrakten om gadebelysningen udløber først til sommer, forklarer Casper Henriksen.
Siden nedbruddet onsdag er gadebelysningen nu vendt tilbage flere af de berørte steder.
Pressechef Morten Kidal oplyser til Folketidende, at selskabet onsdag aften modtog fejlmelding på manglende gadelys.
Torsdag konstaterede selskabet, at det var samtidige fejl i 12 tændskabe, der udløste afbrydelser i de pågældende områder, som forsynes via skabene. Det er derfor ikke hele kommunen, som er ramt, forklarer Morten Kidal.
Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen tidshorisont for, hvornår problemet er løst, oplyser den presseansvarlige til mediet.
Han tilføjer, at oplysningen om, at Andel Lumen ikke har aftale om service og vedligehold fra den 31.12.2024 på hjemmesiden er forkert. Det er nu rettet.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker