Flere elever i bus til skoletandlægen

Mangel på tandlæger og faglig sparring, samt problemer med at bemande enmandsbetjente klinikker betyder, at skoleelever fra Svaneskolen og Nordbyskolen fremover skal til Nykøbing for at komme til tandbehandling.

I løbet af de kommende to måneder lukker klinikkerne på de to skoler. Samtidig har politikerne godkendt, at turen også kan komme til Stubbekøbing, hvis personalesammensætningen ændres i forhold til nu.

Til gengæld har politikerne også sagt ja til, at man også vil sørge for transport af skolernes ældste elever i 7.-9. klasse, når eleverne skal til klasseundersøgelser, hvis ikke de kan klare turen selv til fods eller på cykel.

I forvejen har man overdraget omsorgstandplejen og skoleelever fra Nysted til private tandlæger. De mange nye tiltag skyldes, at man fremtidssikrer tandplejen, indtil der er fundet en mere permanent løsning, som skal ligge klar til 2010. forhandlingerne af kommunens budget for 2010.

- Det er vigtigt for os, at der er mulighed for ekstraundersøgelser af risikobørn, at der er rimelige tider til behandling, at vi kan overholde vores undersøgelsesintervaller, og at der er færrest mulige afbud i tilfælde af sygdom, siger formanden for social- og sundhedsudvalget Bent Jørgensen.




Skoletandplejen i Guldborgsund nedlægger skoletandklinikker på Nordbyskolen og Svaneskolen. Og måske kommer turen også til Stubbekøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret