Flytter 12.000 tons beton

Pylonfundamentet på 12.000 tons blev flyttet over på en pram, så det kan sejles ud i midten af Storstrømmen. Foto: Anders Knudsen

Pylonfundamentet blev flyttet over på pram.

Offentliggjort Sidst opdateret

MASNEDØ Torsdag blev det cirka 12.000 tons tunge pylonfundament skubbet ud på prammen "Boa Barge 34" - en 140 meter lang og 36 meter bred pram, der skal føre pylonfundamentet ud til sin endelige destination midt i Storstrømmen. Flytningen tog cirka 10 timer, oplyser projektchef Niels Gottlieb.

- Gennem længere tid er der bygget et skinnesystem under fundamentet, som fører ud på prammen. Under flytningen blev fundamentet løftet op af 48 hydrauliske stempler, der hver kan løfte 500 tons. Herefter skubbede nogle andre hydrauliske stempler fundamentet ud på prammen via skinnesystemet, forklarer Niels Gottlieb.

Det var ikke synligt for det blotte øje, at de 12.000 tons beton og jern flyttede sig. Men centimeter efter centimeter rykkede fundamentet fra landjorden.

- Groft sagt handler det om at placere et 12.000 tons tungt betonelement med fem centimeters nøjagtighed. Så medarbejderne har med spænding set frem til dette, siger Niels Gottlieb.

Det tog 10 timer at flytte fundamentet de 48 meter. Foto: Vejdirektoratet
Betonfundamentet er hult - fyldes det med vand, kan det faktisk flyde. Foto: Anders Knudsen
Byggeriet forventes endeligt færdigt i 2026. Foto: Anders Knudsen
De tusindvis af tons blev flyttet via hydrauliske pumper. Foto: Anders Knudsen
Stemplerne blev konstant smurt, så de kunne glide lettest muligt. Foto: Anders Knudsen
Her er pylonfundamentet så småt begyndt at ramme prammen. Foto: Vejdirektoratet
Mandskabet, der stod for flytningen, havde en lang arbejdsdag. Foto: Anders Knudsen
Projektchef Niels Gottlieb var begejstret over det enorme projekts omfang. Foto: Anders Knudsen
Det er en svær størrelse at begribe - 12.000 tons. Når den rammer bunden af vandet, stikker kun cirka fire meter op over havet. Foto: Anders Knudsen
Projektet startede klokken syv torsdag morgen og tog godt 10 timer. Foto: Anders Knudsen
Der skal etableres en byggeplads på selve fundamentet, når det lander ude i vandet. Foto: Anders Knudsen
Niels Gottlieb forklarer teknikken bag det enorme flytteprojekt. Foto: Anders Knudsen
48 meter på 10 timer - det er ikke en hastighed, der giver fartbøder. Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen