Normalt er det knopper på fodboldstøvlerne og glidende tacklinger, der slider og laver mærker i boldbanerne hos Væggerløse Boldklub.
En noget tungere gæst end den gennemsnitlige seriefodboldspiller har dog entreret græstæppet kort før nytår. Nogen har tilsyneladende kørt rundt i bil på anlægget.
- Vores materialemand var oppe forbi klubben om eftermiddagen den 31. december. Der kunne han konstatere, at der var hjulspor i både vores opvisningsbane og flere træningsbaner. Jeg havde et møde i klubben 2. januar, hvor jeg selv kunne se sporene, siger formand Anders Falk Rasmussen.
- Det er både vores træningsbaner nede bag klubhuset og vores opvisningsbane, plus man har kørt på sportspladsen oppe omkring skolen, hvor der er lysmaster, og hvor der trænes om vinteren, siger han og fortæller, at han tror, kørslen er foregået den 30. december.
Kan have konsekvenser
Annonce
Ifølge formanden ville det være en katastrofe, hvis banerne endte i en sådan beskaffenhed, at klubben må søge væk fra hjemmebanen.
- Vi har da lidt omsætning, og vi har fornøjelse af at have en masse lokale mennesker oppe at være i klubhuset og støtte os lokalt, når vores LF-seriehold spiller hjemmekampe. Når det spiller, er vi samlingspunkt for et par hundrede mennesker, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Også klubbens opvisningsbane har fået besøg. Foto: Anne Katrine PetersenAnne Katrine Petersen
Klubben har over 200 medlemmer, hvoraf over halvdelen er ungdomsspillere.
- Hvis de ikke kan spille, går det også udover dem, så det har kæmpe betydning, om vi kan bruge banerne, siger han og fortæller, at han ikke kan forstå, at folk kan finde på det.
- Jeg tænker, om hjernen overhovedet har været tændt på dem – groft sagt, siger formanden.
Sluppet billigt
Flere fodboldklubber på det nordvestlige Sjælland har de seneste uger været udsat for lignende hændelser, hvor fodboldbaner nærmest er pløjet i stykker. Det ser ud til, at Væggerløse Boldklub er sluppet noget billigere.
- Jeg har ikke været rundt i alle sporene, men der, hvor jeg har gået, virker sporene heldigvis ikke dybe, selvom man har ligget og kørt der, hvor der var allermest vådt, siger Anders Falk Rasmussen og tilføjer, at det er heldigt for klubben, at banerne ikke er mere ødelagte, nu hvor gerningsmændene har kørt på dem på det værst tænkelige tidspunkt.
Formanden fortæller, at klubbens materialemand har været i kontakt med kommunen for at høre, om det kamera, der sidder ved hallen lige ved siden af, har fanget nogen biler på overvågningen.
Annonce
- Vi håber, det kan hjælpe os videre med at finde de ansvarlige, lyder det.
Hvis man har set eller hørt noget om kørslen på boldbanerne, vil Anders Falk Rasmussen meget gerne høre om det. Han kan træffes på telefonnummer 51 53 87 79.
Det virker til, at klubben er sluppet billigt fra kørslen på græstæppet. Foto: Anne Katrine PetersenAnne Katrine Petersen
Seneste artikler
Nykøbing FC henter spiller i FC Midtjylland
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik