Food: Hesnæs-dage kan inspirere
Fredag strømmede folk til Hesnæs Havn. Sådan kan det blive igen, hvis lokale kræfter vil yde en indsats, lyder det fra madorganisationen Food. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Aktiviteterne på Hesnæs i år er finansieret af midler fra regeringens sommerpakke, så der skal tænkes i nye baner næste år.
HESNÆS Det ligger ikke i kortene, at de tre dages arrangement med gourmetmad og musik på Hesnæs Havn vil blive gentaget i den nuværende form.
Sådan lyder det fra Ida-Maj Fiskbæk fra madorganisationen Food, som stod bag eventen sammen med Timm Vladimirs Køkken og Bryghus.
- Havnefesten på Hesnæs Havn blev finansieret af midler fra regeringens sommerpakke. Så den vil skulle tænkes ind i nogle andre rammer til næste år, siger Ida-Maj Fiskbæk.
Håber på lokale kræfter
Hun forklarer, at ambitionen med havnefesten var at inspirere de ildsjæle, der findes i området.
- Vi ville vise, hvilke muligheder der er i Hesnæs Havn. Så vi håber, at nogle af de lokale kræfter fra området vil løfte opgaven, siger Ida-Maj Fiskbæk.
Hun understreger også, at Food gerne hjælper til i Hesnæs i det omfang, som man kan.
Food er i øvrigt ikke helt færdige med Hesnæs i denne omgang.
Som omtalt i Folketidende vil der de kommende tre søndage være gratis musik på havnen. Det sker også med støtte fra regeringens sommerpakke.
Stor interesse
De tre havnedage har trukket masser af mennesker til det lille fiskerleje.
Mange har været på havnen, men er også gået rundt i landsbyen med de stråbeklædte huse.
Og nogle har også spurgt, om der er huse til salg eller til leje i området.
Med til at få øjnene op hos gæsterne har også været det nye koncept på traktørstedet Pomle Nakke, som siden genåbningen 5. juni stort set har haft udsolgt hele tiden.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub