For mange børn stuvet sammen

 
Frederik på 10 år har svedeture og hovedpine, når han kommer hjem fra skole. Han lider af ADHD og Asperger Syndrom, kan være meget voldsom i sin adfærd og har ikke gået i skole i det meste af to år på grund af sine handicap. Nu er Frederik blevet placeret i autismeklassen på Nørre Vedby Skole. Meget mod sine forældres ønske. I klassen er i forvejen samlet seks autistiske børn, og pladsen er trang.
 
Tina Farinha, der er mor til en otteårig dreng i samme autismeklasse, frygter at det går helt galt, nu hvor Frederik også skal være i klassen.
 
- Jeg er sikker på, at Frederik er en rigtig sød dreng, men børnene i klassen har det i forvejen meget svært, og mindst halvdelen af dem vil blive meget bange og kede af det, hvis Frederik en dag flipper ud i klassen, fortæller Tina Farinha.
 
Hun har taget kontakt til de fleste andre forældre til børnene i klassen.
 
- Ingen af os er blevet spurgt eller informeret om, at man ville presse et ekstra barn ind i klassen. Utilfredsheden er stor, og nu vil vi mødes for at finde ud af, hvordan vi kan få Guldborgsund Kommune til at forstå vores børns situation, siger Tina Farinha.




Forældre til børn med ADHD, autisme og Asperger Syndrom protesterer imod for mange børn stuvet sammen i autismeklasse på Nørre Vedby Skole.

Offentliggjort Sidst opdateret