Vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og skolefritidsordninger vil ligge øde hen, når pædagoger og pædagogmedhjælpere formentlig bliver ramt af konflikt fra 1. april eller i tiden derefter. Til gengæld bliver den kommunale og private dagpleje i Guldborgsund Kommune ikke berørt af en eventuel strejke.
Hvis strejken bryder ud, som der er meget, der tyder på, har Guldborgsund Kommune besluttet, at forældrene ikke får mulighed for at låne de kommunale institutioner til fælles børnepasning mens konflikten løber.
Beslutningen er taget med baggrund i sikkerheden, som kommunen ikke kan stå inde for, når det faste personale ikke er til stede og har ansvaret for børnene. Kommunen har heller ikke planer om at etablere nogle former for nødpasning, fordi der ikke er tale om, at børnene bliver bragt i en livstruende situation af konflikten.
Forældrene skal, som Folketidende også har skrevet tidligere, heller ikke regne med at få de penge tilbage, som de har betalt for at få passet børn. Her støtter kommunen sig op af en tidligere afgørelse fra en tidligere konflikt.
Kun hvis konflikten varer mere end en måned, vil man vurdere, om forældrene skal have penge tilbage.
Læs mere i Folketidende mandag.
Katja Drejer
kd@folketidende.dk
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker