Der var mobiliseret masser af kampgejst og stemningen var god, da der tirsdag aften var kaldt til møde på Nordbyskolen. Anledningen var Guldborgsund Kommunes tidlige overflytning af børn til børnehaverne.
Hvor børnene tidligere skulle være fyldt tre år, før de kunne begynde i børnehave, har Guldborgsund Kommune nu vedtaget en regel om, at børnene kan flyttes allerede, når de fylder to et halvt år.
De seneste uger har Folketidende kunne berette om flere forældre og pædagoger, som mener, at børn i den alder er alt for små og umodne til at tage hul på børnehavelivet.
Louise Møller er bare en af mange utilfredse forældre, men hun mener, at forældrene er nødt til at handle selv for at få omgjort kommunens beslutning. Det var hende, som tog initiativ til mødet.
- Forældrene er meget interesserede i, at der skal ske noget. Mange sagde, at vi bare kunne sige, hvad de skulle gøre, så ville de gøre det. Der var masser af kampgejst og stemningen på mødet var rigtig god, siger Louise Møller.
- Planen er, at vi vil samle underskrifter i resten af februar. Nu vil vi tage kontakt til forskellige institutioner, forretninger, privatpersoner, skoler og erhvervsskoler, så vi dækker kommunen så bredt som muligt, siger Louise Møller.
Hun kan kontaktes på e-mail: louise@intersound.dk, mens man kan sætte sin underskrift på www.barniguldborgsund.dk.
Læs mere i Folketidende torsdag.
Katja Drejer
kd@folketidende.dk
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde