Forårsjævndøgn fejres
Søren Lose og Thomas Seests ansættelse i Guldborgsund Kommune er støttet af Statens Kunstfond via puljen Artist in Residence under huskunstnerordningen. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
Søndag er det forårsjævn. Det betyder, at dag og nat er næsten lige lange, og det markeres i Vild Park.
NYKØBING Guldborgsund Kommunes to huskunstnere - Søren Lose og Thomas Seest - inviterer alle til en fælles fejring af forårsjævndøgn med begivenheden Vild Park Balance.
Kunstnerne har det seneste år omdannet Rådhusparken i Nykøbing til Vild Park. Et stykke borgernær natur med fokus på biodiversitet og bæredygtighed. Parken er blevet til gennem samarbejde med borgere, og 20. marts er alle inviteret til Vild Park Balance for at fejre denne astronomiske hændelse, hvor solen står præcis lodret over Jordens ækvator, og vi hilser lyset velkommen tilbage.
Dagen byder på mange aktiviteter, og du bestemmer selv hvor længe, du vil blive. Tilmelding er ikke nødvendig.
Programmet findes her:
Klokken 9.00-10.00 - Yoga (Bjerglykke Yoga, Stubbekøbing).
Vi starter dagen blidt op med udstræk og balanceøvelser. Alle kan være med, men det er udenfor, så tag noget praktisk tøj med.
Klokken 10.00-12.00 - Havearbejde.
Huskunstnerne Søren Lose og Thomas Seest introducerer Vild Park for naboer og andre interesserede. Kom og byg en fuglekasse, et solur eller en mobile.
Klokken 12.00-13.00 - Frokostpause. Tag lidt mad med og nyd det i parken.
Klokken 13.00-15.00 - Rituel workshop.
Susanne Schmidt (Kraftkvinden.dk) inviterer til sang, rytme, bevægelse og leg.
Klokken 16.00-17.00 Fra mørke til lys - jævndøgnsklange.
Helle Due Hansen (Gongladen Lolland) på gong og SoundOkapi (Nysted) på synthesizer spiller i timen omkring det tidspunkt, hvor solen står præcis over ækvator, og det bliver absolut jævndøgn. Fra dette tidspunkt, som er klokken 16.33, er der mere lys end mørke i døgnet på den nordlige halvkugle, indtil det vender igen i september. Timen bliver fuld af meditative klange, og alle opfordres til at tage godt med tøj og tæpper med, så man kan sidde stille og lytte.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker