Forening nedlægger sig
Venskabsskulpturen på Gedser Torv blev indviet i sommeren 2019 af Rostock og Guldborgsunds borgmestre i fællesskab. Foto: Ingrid Riis/arkiv
Ingrid Riis/arkiv
"Foreningen for permanent skulptur på Gedser Odde" er kørt træt og stopper sit virke.
GEDSER "Foreningen for permanent skulptur på Gedser Odde" er fortid. Bestyrelsen er kørt træt, fortæller formand Kirsten Juul Frandsen.
- Det er så svært at få fonde til at bidrage til skulpturer i det offentlige rum, når der ikke er en helhedsplan for området på Gedser Odde. Der mangler afklaring på, hvad der skal ske med Marinestationen i fremtiden. Vi kan ikke en gang komme igennem med en natursti, der kan binde odden sammen med Gedser. Der kommer ingen beslutninger fra Guldborgsund Kommune, og nu har vi kæmpet længe nok, siger Kirsten Juul Frandsen.
Hun ærgrer sig over, at det hverken er lykkedes at få skulpturerne "Talerstolen" eller den seks meter høre "Family of man" op på sydspidsen.
Til gengæld glæder hun sig over, at foreningen har været med til at sætte sine spor med "Dialogtalerstolen" på Sønder Boulevard og venskabsskulpturen på Gedser Torv.
"Foreningen for permanent skulptur på Gedser Odde" blev stiftet i 2011.
Kirsten Juul Frandsen opfordrer nye kræfter, der vil arbejde for skulpturkunst til Gedser Odde, til at tage over i arbejdet efter den nu nedlagte forening.
Er man interesseret i at tage over, er man velkommen til at kontakte hende.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned