Kun for Forrykte Festival er god reklame for Stubbekøbing.
Det mener Anders Bondo, som er formand for foreningen Liv i Stubbekøbing.
- Vi oplever det som et positivt indslag i vores samfund, siger Anders Bondo.
Foreningen sponsorerer også festivalen.
Mange lokale støtter op om hippie-festivalen og hjælper også til.
Annonce
- En hel del lokale lægger hus til overnatning og synes, det er hyggeligt, forklarer Anders Bondo.
Jubilæum i 2024
Kun for Forrykte Festival har eksisteret siden 2019.
Det er fjerde gang, at festivalen finder sted i Anlægget i Stubbekøbing.
I år fredag 9. og lørdag 10. juni.
Med undtagelse af 2020, hvor festivalen var lukket på grund af corona, kan den næste år fejre femårs-jubilæum.
Formand: God reklame
Birgitte Mammen er formand for Stubbekøbing Erhvervsforening og ejer dametøjsbutikken Sally.
Hun er enig med Anders Bondo.
- Det er god reklame for Stubbekøbing by, at forrykte-festival har placeret sig på Danmarkskortet over begivenheder, der tiltrækker en hel del musikglade mennesker, siger Birgitte Mammen.
- Herved er der jo også mange, der ikke kendte Stubbekøbing, der bliver gjort opmærksom på byens eksistens, og hvad vi kan tilbyde turister udover musikfestival.
Hvad siger de erhvervsdrivende til festivalen?
- Indkøbsmæssigt for byens butikker tror jeg godt, at jeg kan sige, at det ikke er den store omsætning, vi har fra festivalgæsterne. Selvfølgelig bruger de penge i vores lokale supermarked, på overnatning og mad. Men jeg synes ikke at kunne mærke et større salg på dametøj, forklarer Birgitte Mammen.
Reklamere for byen
Festivalen er også en god anledning til at markedsføre Stubbekøbing, fortæller Anders Bondo.
Annonce
Liv i Stubbekøbing har netop produceret en ny reklamefilm om foreningen og Stubbekøbing.
- Vi bruger festivalen til at fremme lokalområdet, siger Anders Bondo.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker