Forlod selv Nye Borgerlige for nylig: - Det er meget drastisk
For en uge siden trådte Paw Hallandson ud af Nye Borgerlige. I dag er partiet opløst. Privatfoto
Privat
Byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune Paw Hallandson forlod Nye Borgerlige i sidste uge, og nu skal partiet opløses. En beslutning, han kalder drastisk.
- Det er meget drastisk. Jeg tror, det kommer bag på mange, at det sker på den her måde.
Sådan siger Paw Hallandson om, at det onsdag kom frem, at hans eks-parti Nye Borgerlige opløses.
Det er blot en uge siden, at byrådsmedlemmet i Guldbogsund Kommune selv trådte ud af partiet.
- Jeg havde lugtet lunten på en eller anden måde. Men at det så kommer nu, det er lidt underligt, siger han og fortæller, at han mener, det ikke er blevet gjort på en ordentlig måde.
- Jeg synes ikke, man kan lukke det ned på den måde. Hvis man skal beslutte det, skal man gøre det på en generalforsamling.
Han forsikrer, at han ikke vidste, at Nye Borgerlige skulle opløses, da han selv tog beslutningen om at forlade partiet.
Ingen opbakning
Paw Hallandson fortæller, at selvom det aldrig er klogt at blande politik og følelser sammen, er det stadig lidt vemodigt for ham at se det parti, han var medlem af i tre år, lukke helt ned.
- Men Nye Borgerlige var på vej ned ad bakke. Opbakningen var væk, og byrådsmedlemmer er flygtet fra partiet rundt omkring i hele landet. Vi havde ikke opbakning inde fra Christiansborg, og så er det klart, at når man står i lokalområdet helt alene, er det svært at løfte det, fortæller han.
Nu er Paw Hallandson løsgænger. Han forklarer, at han er gået i tænkeboks, når snakken falder på hans politiske fremtid.
- Jeg regner med, at der falder en afklaring inden for tre måneder, siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned