FORMAND: HVIS JEG HENVENDER MIG TIL REGERINGEN, ER DET FOR AT BAKKE OP OM GASLEDNING
Formand for Region Sjælland Heino Knudsen (S) talte på vegne af en samlet socialdemokratisk gruppe, da han i mandags stemte nej til et forslag om at skrinlægge gasrørsledningen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen Mads Claus Rasmussen
Tre partier har foreslået, at Region Sjælland skal droppe sit tilsagn om at forbinde sygehusvaskeriet i Nykøbing med gasledning.
NYKØBING: Enhedslisten, socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre havde to forslag på dagsordenen, da Region Sjællands Forretningsudvalg mødtes tidligere på ugen.
Dels ønskede partierne, at regionen skal droppe sit tilsagn om, at sygehusvaskeriet i Nykøbing skal tilsluttes naturgasledningen. Dels ønskede de tre partier, at regionen kontakter regeringen med en opfordring om, at sætte gasledningsprojektet på stand-by.
Jeg vil meget gerne henvende mig til en ny regering, men så skal det være for at sige, at jeg bakker op om gasledningen, og at vi gerne ser den blive etableret så hurtigt som muligt.
Heino Knudsen, Socialdemokratiet, formand for Region Sjælland
- Jeg havde håbet, at der var lidt bevægelse i den socialdemokratiske gruppe. Måske er der også det, men de viste ikke sprækkerne under mødet, forklarer Enhedslistens Bruno Jerup, der førte ordet.
Vaskeriet i Nykøbing kører på propangas i øjeblikket, imens det nye vaskeri, der er ved at blive opført i Holbæk, skal køre på el.
- Vi mener, at vaskeriet i Nykøbing på samme måde bør komme over på el i fremtiden, tilføjer han.
Annonce
En meget dyr omlægning
Men det vil være meget dyrt at omlægge et allerede eksisterende vaskeri til el, forklarer regionsrådsformand Heino Knudsen (S).
- Jeg vil meget gerne henvende mig til en ny regering, men så skal det være for at sige, at jeg bakker op om gasledningen, og at vi gerne ser den blive etableret så hurtigt som muligt.
Der blev efterfølgende indgået kontrakt med SEAS-NVE STRØMMEN A/S om forsyning og levering af naturgas. Det fremgår af kontrakten, at den er juridisk bindende, og dermed kun kan falde bort, hvis der træffes national beslutning om at standse etableringen af gasnettet.
Kontrakten kan opsiges ”tidligst til udløbet af 6-årsdagen fra det tidspunkt, hvor leverancen er startet”.
Regionen er dermed forpligtet til at etablere leveringssted og modtage naturgassen i mindst seks år, før kontrakten kan opsiges.
Kilde: Region Sjælland
På den korte bane vurderes det internt i regionen, at det ikke er økonomisk attraktivt eller teknisk nemt at udfase brugen af gas på vaskeriet i Nykøbing. Hvis det ikke tilsluttes gasledningen, vil det derfor fortsat skulle anvende propangas.
Jeg havde håbet, at der var lidt bevægelse i den socialdemokratiske gruppe. Måske er der også det, men de viste ikke sprækkerne under mødet.
Bruno Jerup, Enhedslisten, medlem af Region Sjællands forretningsudvalg
I Region Sjællands administration har man regnet ud, at udgiften til at tilslutte vaskeriet til gasledningen er tilbagebetalt gennem mindre driftsomkostninger i løbet af seks år.
- Gasledningen er et kæmpe skridt mod den grønne omstilling. For udover biogassen vil vi kunne udnytte meget af den overskudsstrøm, der produceres på Lolland og Falster. Mange virksomheder er meget interesseret i at etablere Power to X.
En investering i infrastruktur
Henrik Høegh-Andersen, der er formand for Biogas Danmark, vurderer, at Lolland og Falster kan producere biogas fra 2024.
Og Heino Knudsen pointerer, at det her ikke længere handler om sukkerfabrikken, selvom det var en del af argumentationen i begyndelsen.
- I stedet for at give fattighjælp igennem udligningen, så kan man investere i en infrastruktur, der kan sikre arbejdspladser til området.
Annonce
I Enhedslisten har Bruno Jerup og hans kolleger i SF og Radikale Venstre fortsat et håb om, at regeringen vil genoverveje sin politik om gasledningen til Lolland og Falster.
- Hele omstillingen og det at blive fri af naturgas er virkelig central og vigtig fremadrettet. Selvom man kan producere en lille smule biogas om få år, kan det ikke opfylde behovet alene. Der skal også produceres Power to X-anlæg til at oplagre overskudsstrøm. Og derudover vil biogasproduktion forudsætte, at vi har en kæmpestor produktion af svin. Og der ønsker vi i Enhedslisten en halvering af svineproduktionen i Danmark.
Et sted mellem 40 og 50 procent af biogasmassen skal komme fra husdyrproduktion, imens resten vil komme fra afgrøder.
Seneste artikler
Nykøbing FC henter spiller i FC Midtjylland
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik