Formand takker af efter 32 år

Offentliggjort Sidst opdateret

Der havde været vagtskifte i Systofte Nørre Ørslev Vandværk.

På generalforsamlingen, der fandt sted tirsdag aften, trådte formand Torben Kolters tilbage efter 32 år i bestyrelsen.

Samtidig tog vandværket afsked med den tidligere formand Poul Ib Hansen, der stopper som vandværkspasser efter hele 50 år.

Generalforsamlingen sammensatte derefter en ny bestyrelse med Michael Nielsen som formand og Sasha Savic som næstformand.

Bestyrelsen består desuden af Erland Kamstrup, Jeppe Jørgensen og Jesper Blomberg.