Forsigtig optimisme om fremtiden på diget
Diget er et populært udflugtsmål i sommerhusområdet langs østkysten. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Første møde mellem borgmester og bestyrelsesformand i Det Falsterske Digelag har fundet sted.
MARIELYST Den årelange strid om færdsel på diget blev torsdag for første gang vendt til en dialog mellem Guldborgsund Kommune og Det Falsterske Digelag.
Folketidende talte kort efter mødet med bestyrelsesformanden i digelaget, Søren Bjerregaard, som havde følgende reaktion:
- Vi fik set hinanden i øjnene, og jeg er da fortrøstningsfuld, sagde han.
Næste skridt i processen er at få faglig kompetence til at vurdere, hvordan færdsel på diget kan blive aktuelt uden at kompromittere digets primære funktion og udseende.
Det er bestemt nye toner efter flere års strid, der kulminerede ved en stævning af Guldborgsund Kommune og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Retsmødet var sat til 4. november, men på et årsmøde i digelaget 10. oktober mødte knap 500 digeskatteydere op og stemte tre nye medlemmer ind i bestyrelsen. En af deres mærkesager var at bremse retssagen.
For Søren Bjerregaard bliver det afgørende, at man tager sig tiden til at finde en løsning. Han forventer, det vil koste en pæn sum penge, som borgmester John Brædder (G) allerede på årsmødet virkede villig til at finde.
- Vi kom ikke nærmere ind på, hvad kommunen kan bidrage med, fortæller han.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker