Forsøg på manddrab: Endnu en anholdt i sag om Panino-skyderi
Der blev skudt mod Panino tidligere på året. Nu er endnu en person anholdt i sagen. Arkivfoto: David Arnholm
.
Politiet fremstiller i dag endnu en person i grundlovsforhør i retten i Nykøbing i sagen om skyderiet ved Restaurant Panino i Nykøbing.
Tilbage i januar måned i år blev der en aften skudt mod restaurant Panino på gågaden i Nykøbing.
Siden har politiet efterforsket sagen intenst, og i marts lykkedes det så at få fremstillet - og efterfølgende varetægtsfængslet - en mand i sagen. Sigtet for forsøg på manddrab.
I dag er der så yderligere nyt. Endnu en person er nemlig anholdt i sagen og ligeledes sigtet for forsøg på manddrab.
Det fortæller anklager Charlotte Skovmand.
Den anholdte vil blive fremstillet i Retten i Nykøbing i dag kl. 13.
Politiet meddelte tilbage i marts måned, at man fortsatte efterforskningen af skyderiet mod Panino og ikke kunne udelukke, at der var flere medskyldige til skyderiet mod restauranten.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker