Forsøgte at sætte ild til pølsebod

Omkring klokken 01.00 i nat forsøgte to unge mænd at sætte ild til pølseboden på Torvet i Nykøbing efter først at have knust to ruder i boden.

Det drejer sig om to 19-årige mænd fra henholdsvis Maribo og Nykøbing, der kort efter blev anholdt af en kvindelig politiassistent, som løb dem op i den nærliggende Slotsgade.  
Vagtchef Ole Hald fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi oplyser, at begge mænd ved anholdelsen var spirituspåvirkede og at de senere i dag skal afhøres.

Ifølge lokalpolitiet i Nykøbing skete der, udover de to knuste ruder, kun ringe skade på pølsevognen.




OPDATERET: To unge mænd knuste ruder og forsøgte at sætte ild til pølsebod på Torvet i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret