GULDBORGSUND: - Såfremt Lolland Kommune ikke ønsker at tage imod de 400 millioner kroner til Rute 9, så vil Guldborgsund Kommune gerne have dem til E55.
Det er essensen i et brev, som Guldborgsund Byråd med borgmester Simon Hansen (S) i spidsen netop har sendt.
Modtagerne af brevet er dels transportminister Thomas Danielsen (V) samt transportudvalget og partiernes transportordførere på Christiansborg.
Som omtalt i Folketidende ønsker byrådet i Lolland Kommune ikke at bruge nogle af de fem forslag, som Vejdirektoratet har til opgradering af Rute 9 på Vestlolland.
Dermed siger man på Lolland samtidig nej til at få de 400 millioner, som kommunen kan få til denne opgradering.
Det forstår man ikke noget af i Guldborgsund Byråd.
- Vi stiller os uforstående over for Lolland Kommunes valg om ikke at tage imod nogle af Vejdirektoratets forslag. Men den beslutning ligger jo naturligvis alene i Lolland Kommune, hedder det i brevet fra Simon Hansen.
Vi stiller os uforstående over for Lolland Kommunes valg om ikke at tage imod nogle af Vejdirektoratets forslag.
Simon Hansen
Til gengæld vil Guldborgsund Byråd gerne have fat i pengene fra Vejdirektoratet, så de kan blive i landsdelen til brug for lokal infrastruktur.
- Vi vil i den forbindelse blot melde os på banen i forhold til de afsatte 400 millioner kroner, står der i brevet
Der er stor trafik på E55. Derfor vil Guldborgsund Kommune gerne have de 400 millioner kroner, som Lolland siger nej til, til en opgradering af vejen. Arkivfoto: Claus HansenClaus Hansen
I Guldborgsund Kommune ønsker man sig en fuld opgradering af E55 med en 2+2 vej på Falster fra motorvejsafkørsel 44 til Nykøbing.
- Det svarer cirka til de 400 millioner kroner, hedder det i borgmesterens brev.
Lidt er ikke nok
I øjeblikket er der planlagt en lille opgradering af strækningen, hvor der laves kryds og rundkørsler.
- Men det kan ikke matche den trafik, der er på strækningen, både af pendlere, udrykningskøretøjer, trafik fra og til færgerne i Gedser og gæster til sommerhusene i Marielyst, skriver Simon Hansen blandt andet.
Annonce
En udvidelse af E55 fra Sydmotorvejen til Nykøbing vil have effekt på sikkerheden, lokal mobilitet og bidrage til et trafikalt mere sammenhængende Danmark, fremgår det også af brevet fra Guldborgsund Byråd.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet