Det er en helt almindelig morgen hos familien Parkov/Christensen på Gedservej i Nykøbing F. Og så alligevel ikke. For Karina og Henriks to drenge skal begynde i skolefritidsordning - selv om drengene lader som ingenting, og gør som de plejer.
Andreas og Nikolai har været på besøg flere gange - både med en pædagog fra deres gamle børnehave, og med deres mor og hendes mand, Henrik, som ikke er far til drengene, men kun til lillesøster Kamma.
- De har spil - både et fodboldspil og fire på stribe og et akvarium med fisk, og vores ven Sebastian fra Kaninbjerget skal også begynde ligesom os, fortæller tvillingerne på opfordring.
Karina Parkov indrømmer, at hun nok er den, som er mest berørt.
- Det er en stor omvæltning for os. Jeg har nok en tendens til at blive bekymret. Jeg kan næsten ikke forstå, at de er blevet så store, at tiden er gået så hurtigt. Fordi vi bor så tæt på skolen, så ser vi jo, hvordan hierakiet er mellem skoleeleverne og hører, hvordan de taler og råber til hinanden. Men jeg ved jo inderst inde godt, at drengene er rustet til at kunne svare for sig, at de nok skal klare sig, og at det nok skal gå.
Katja Drejer
kd@folketidende.dk
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker