Både eleverne i 0.B. og andre klasser samt deres lærere kan nyde godt af, at nye materialer i gulv og loft giver bedre akustik. Nye led-lamper giver meget mere lys, end der var før. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Østerbroskolens mindste indtog mandag nye lokaler første gang.
Niki Treumer MNikiTreumer M
ensen ensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Det var en usædvanlig uformel indvielse, da første del af ombygningen af den tidligere Lindeskovskolen, midlertidigt Østerbroskolen Syd og snart blot Østerbroskolen, mandag blev taget i brug.
Børnene i indskolingen begyndte ganske enkelt dagen i deres gamle lokaler, var så ude på tur, mens det sidste kom på plads, og kom tilbage og rundede dagen af i nye lokaler.
Disse ligger i bygningen, der tidligere var kendt som gul blok, men fremover blot hedder indskolingen.
Viceskoleleder på den nye Østerbroskolen, som den sammenlagte Østre Skole og Lindeskovskolen hedder, og forhenværende skoleleder på sidstnævnte, Jonas Høgh Slot, er begejstret over resultatet.
- Det er blevet fantastisk flot, siger han under en rundvisning på åbningsdagen og fremhæver blandt andet de nye gulve og lofter, der gør akustikken både på gange og i klasselokaler langt bedre og mere afdæmpede.
Annonce
- Det kommer til at betyde rigtig meget for både de ansatte og børnene, siger han, mens han og Folketidende besøger en lidt eftermiddagstræt 0.B.
Et andet højdepunkt i første del af ombygningen er den nye trappe, som fører ned til sfo'en i kælderen.
- Det er blevet rigtig flot. Alle børnene kan sidde her - og så er der kommet meget mere lys nede i kælderen, siger Jonas Høgh Slot og tilføjer, at nye led-lys overalt i bygningen har givet et indtryk af dagslys, hvor der før var halvmørkt.
Den nye trappe har åbnet sfo'en i kælderen op for stueetagen, givet mere lys dernede og kan bruges som samlingssted for børnene. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Gode forhold er nu bedre
Skolen har altid haft gode forhold, mener han, men 50 års brug sætter sit præg, og opgraderingerne er derfor kærkomne. Dem skulle forældre og andre nysgerrige have haft mulighed for at se ved et åbent hus-arrangement netop mandag eftermiddag, men tiltagende smittefare fra coronavirus førte til aflysning af det.
Foruden indskolingen er også afdelingen til personale, administration samt naturvidenskabelige fag, den forhenværende blå blok, også klar i denne uge.
Mellemtrin og udskoling, hidtil grøn og rød blok, skal ifølge planerne være klar i uge 11.
- Men vi har jo stadig Østre Skole, hvor eleverne kan være på (og undervises på for tiden, red.), forklarer viceskolelederen.
Et nyt tiltag er kys og kør-parkeringen, hvor man må holde et kvarter, og som ligger lige ud for indskolingen. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Ansatte knoklede med at få det sidste på plads ved flytningen, mens eleverne var ude på tur. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
To nye lokaler kan med tiden bruges som klasselokaler, men er i første omgang en del af sfo'en. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Viceskoleleder på Østerbroskolen, Jonas Høgh Slot, er begejstret for de mange ændringer ved ombygningen. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Historisk hus slår dørene op efter stor restaurering
Traktor brød pludselig i brand
Akut arbejde standser togtrafik
Eftersøgning indstillet: Maibritt stadig savnet
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Mystiske madbakker vakte undren: Kommer de fra Fælleskøkkenet?