Forsyning brugte hans grund uden varsel: - Den sag kunne være løst på 20 minutter
Det er denne pumpe, som Guldborgsund Forsyning siden starten af sidste år har haft på udstationering på Skottes plads mellem Nykøbingvej og Sakskøbing Å for her at afhjælpe vandudfordringerne hos især borgerne omkring Rosenvang og Hybenvænget. I år har pumpen dog været kørt væk, selv om den stadig står klar til indsættelse på et lager i Sakskøbing. Arkivfoto: Kim Møller Pedersen
Kim Møller Pedersen, FT
Det var en noget uforstående Thomas Skotte, som onsdag modtog en statusskrivelse om regnvandsløsninger i Rørbæk-området. Folketidende talte med bilforhandleren, som i et lille års tid har lagt grund til forsyningens pumpeløsning, da der tikkede et skriv fra Guldborgsund Forsyning ind i e-boksen.
Thomas Skotte modtog onsdag som så mange andre grundejere i Rørbæk-området i Sakskøbing en skrivelse fra Guldborgsund Forsyning, hvori han kunne læse om en status på lokale regnvandsløsninger.
Bilforhandleren kunne også læse om en grundejer, der angiveligt var medvirkende årsag til, at den ellers effektive midlertidige pumpeløsning fra forsyningens side gennem de seneste uger var kørt væk fra Skottes grund på Nykøbingvej.
Det må være mig
- Den grundejer, det må jo være mig. Men det undrer mig meget, for jeg føler ikke rigtig, jeg har haft nogen dialog med Guldborgsund Forsyning omkring den midlertidige pumpeløsning, som pludselig en dag stod på min grund på Nykøbingvej. Jeg er aldrig blevet kontaktet om, at pumpen ville komme, hvor længe den skulle stå dér eller for den sags skyld fået penge for, at den gennem ti måneder har stået på min grund, forklarer Thomas Skotte over for Folketidende.
Bilforhandleren er uforstående over for den manglende dialog med Guldborgsund Forsyning.
- Den sag kunne ordnes på 20 minutter. Det er da bare at ringe mig op og tage en snak om, hvad der skal ske. Jeg ønsker at være konstruktiv og vil naturligvis gerne bakke op om, at der kan være en pumpeløsning på grunden. Men det skal da koste forsyningen et eller andet. Man kan da ikke bare parkere sin bil i en anden mands indkørsel og så lade være med at sige eller gøre noget, siger Thomas Skotte.
Mødte en landmåler
Jeg mener, det er da meget normalt, at man lige henvender sig, inden man stiller en pumpe op på en anden mands grund.
Thomas Skotte, bilforhandler
- Jeg mener, det er da meget normalt, at man lige henvender sig, inden man stiller en pumpe op. For en måneds tid siden kunne jeg også møde en landmåler på min grund, som gik og målte op. Jeg gik selvfølgelig hen og spurgte, hvad der var i gang. Det var noget med en pumpeløsning, og siden har jeg forsøgt at få et svar fra forsyningen, lyder det fra Thomas Skotte.
Han vil gerne understrege endnu engang, at han på intet tidspunkt har haft noget mod at lægge grund til en pumpeløsning, der midlertidigt eller permanent kan være en stor hjælp for mange vandplagede borgere i Rørbæk-området.
Skal koste nogle penge
- Jeg synes bare også, at jeg må sige, at det er rimeligt at have en dialog om, hvorvidt det skal koste nogle penge af en eller anden slags, at man rykker ind på min grund med en pumpe og ledning, som deler grunden over i to og alt andet lige gør den noget sværere eksempelvis at udleje til andre formål, forklarer Thomas Skotte, der gerne så, at forsyningen lejede sig ind eller for den sags skyld købte et areal til pumpeløsningen.
Seneste artikler
Diskoteksåbning hænger i en tynd tråd: - Vi er dødafhængige af det
Sundhedsminister efter Lolland-besøg: - Jeg får da lyst til at flytte herned
Kvinde amok på betjente
Annonce: Sådan vælger man den rette bilforhandler i Slagelse til køb, bytte og service
Ombudsmand beder om nyt svar i sag om avisboykot
Mest læste artikler
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
'Det vil nok få de fleste til at tage lidt mere tøj på'
Nu indtager de Bjørneskoven
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Nyt museum i nakskov åbner med fjord-oplevelser