Forsyningens formand erkender lovbrud
Guldborgsund Forsyning giver afslag på stribe - og underkendes af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Det er med vidt åbne øje, Guldborgsund Forsyning igen og igen bryder offentlighedsloven, erkender formanden. Hans forklaring skydes ned af ekspert.
GULDBORGSUND I alt 23 gange i 2018, 2019 og 2020 har Natur- og Miljøklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlet klager over afslag på aktindsigt hos Guldborgsund Forsyning, og i 21 af tilfældene har klageren fået helt eller delvist medhold. Dertil kommer, at forsyningen gentagne gange overtræder tidsfristerne for at behandle anmodningerne. Det viser en gennemgang, som Folketidende har foretaget.
De mange fejlagtige afslag på aktindsigt skyldes dog hverken sjusk eller tilfældigheder, men er udtryk for en bevidst politik hos det 100 procent kommunalt ejede selskab.
Her frygter bestyrelsen - der består af byrådsmedlemmer - nemlig, at den kan komme i fedtefadet og blive holdt personligt ansvarlig, hvis udleveringen af oplysninger kan skade forsyningen. Sker det, vil bestyrelsen have overtrådt virksomhedsloven, forklarer formand Ole Bronné Sørensen (S), som erkender, at det indebærer, at forsyningen overtræder offentlighedsloven.
- Vi skal videregive oplysninger som om, vi er en offentlig virksomhed. Men vi har en anden lov, hvor vi kan blive økonomisk straffet. Hvad skal vi vælge? spørger han.
Oluf Jørgensen, der er lektor emeritus og en af Danmarks førende eksperter i offentlighedsloven, skyder argumentationen ned.
- Det fremgår klart af offentlighedsloven og miljøoplysningsloven, at offentlighedsreglerne omfatter kommunalt ejede forsyningsselskaber. Der er altså ikke nogen konflikt mellem lovgivninger, fastslår han.
Læs også artiklerne
Afslag fra forsyningen underkendes på stribe
Formand: Ja, vi bryder loven
Frygtede økonomisk skade
Referater er interne
Det er ikke hemmeligt
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned