På Væggerløse Bakke må man køre 60 kilometer i timen, så et skilt med "80" er misvisende på stedet, erkender man i Vejdirektoratet. Skiltet hører hjemme lige nord for Marrebæk, hvor 90-zonen slutter. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Vejdirektoratet har sat skilte op på forkerte steder på Gedser Landevej.
Birgitte GrønningBirgitteGrønning
OffentliggjortSidst opdateret
Vejdirektoratet satte i sidste uge en række nye skilte op på Gedser Landevej, og det har en del bilister oplevet ganske forvirrende.
Det er der en god grund til, for skiltene står forkert og bliver nu flyttet.
Det drejer sig om en ny type hastighedstavler, der er firekantede, orange og viser "80".
Skiltene er blandt andet sat op ved Væggerløse Bakke, hvor man må køre 60 kilometer i timen.
De står også ved Tjæreby Tang, hvor man må køre 70 kilometer i timen.
Annonce
Begge steder er der ganske kort mellem de oprindelige hastighedstavler og de nye, der altså giver helt forskellige informationer.
Ved Tjæreby Tang er det også adskillige kilometer siden, man måtte køre mere end 80 kilometer i timen, så herfra skal skiltet også flyttes. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Tages ned igen
Hos Vejdirektoratet erkender Martin Østergaard-Nielsen, der er pressechef, at skiltningen er helt gal.
- Tavlerne skulle have stået der, hvor strækningen med 90 kilometer i timen slutter. De skal minde bilisterne om, at de sædvanlige 80 kilometer i timen nu gælder igen, forklarer Martin Østergaard-Nielsen.
Vejdirektoratet havde tirsdag folk ude at finde de forkerte skilte, og de bliver ifølge pressechefen flyttet senest i dag.
Den nye type hastighedstavler blev lanceret i slutningen af sidste år i takt med, at hastigheden på landeveje er blevet sat op flere steder.
De skal hjælpe bilisterne til at huske, hvilken hastighed der gælder, når en lokal hastighedsgrænse ophører.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde