Fra ensomhed til fællesskab: Carma skaber alternativ juleaften
Carma Cho har arrangeret en juleaften, hvor der er plads til 80 gæster. Arrangementet foregår på Vesterskoven i Nykøbing. Foto til venstre: Privatfoto. Arkivfoto til højre: Ingrid Riis
Ingrid Riis
For at undgå en ensom jul har Carma Cho arrangeret en juleaften, hvor 80 familier kan fejre den store dag på vandrehjemmet Vesterskoven.
Til jul besøger mange deres forældre, spiser den fede andesteg, sovs og brune kartofler ved familiens spisebord.
Men der også dem, hvor julen ikke er fællesskabet, men ensomhedens fest.
Carma Cho fik allerede tics, da hun så de første julekugler, og da hun ikke "orkede at sidde og være små-depremieret frem til jul", traf hun en beslutning. I stedet for at holde jul alene, vil hun holde den med familier eller enlige, som har lyst til at dele aftenen med hende.
- Jeg har valgt at sætte det i gang, da jeg selv er alene juleaften, og det har meget ofte været forbundet med depressionslignende følelser. Det har været tungt og hårdt. Jeg har gjort det nogle år, men nu ville jeg gøre det til en positiv aften.
Selvom Carma Cho har været inviteret til andres juleaftner, har hun følt, at hun var "den store lyserøde elefant i lokalet".
- Man bliver mindet, om alt det man ikke har, siger hun.
Jul på vandrehjemmet
Vandrehjemmet Vesterskoven i Nykøbing lægger både lokaler til, laver maden og pynter op. I starten var arrangementet særligt henvendt til økonomisk trængte familier med børn under 18 år, men nu er det for alle dem, der brug for et sted at holde jul.
- Jeg vil skabe et rum, hvor det ikke er underligt at komme alene eller som familie. Årsagerne til, at man har lyst til at være en del af vores jul, kan være mange, og de grunde går vi ikke op i, siger Carma Cho.
Den helt store julemad med alt fra flæskesteg til risalamande har Spar Købmanden på Hospitalsvej sponseret, og der er mad nok til 80 mennesker.
- Der er sørget for, at der er for meget mad, så folk kan få mad med hjem til dagen efter. Juledagene er resternes højborg, så kan man få en goodiebag med hjem og en lille gavepose til børnene.
Vigtigt emne
Carma Cho er forholdsvis ny på Falster. Sidste november flyttede hun ind i en præstegård i Nørre Alslev, hvor der var et ledigt værelse. Hun havde en drøm om at bo på landet, og nu fik hun mulighed for "at prøve fantasimonsteret af," som hun siger.
Monsteret har fået ben at gå på, og hun har ikke fortrudt beslutningen, da Lolland og Falster vokser mere og mere på hende.
Hendes arbejde, som projektleder betyder, at hun rejser meget. Hele foråret brugte i udlandet, og hun var usikker på, om julen også skulle holdes uden for landets grænser.
Nu holder hun jul på Falster, men undgår formentlig en ensomhed 24. december.
- Det er ret vigtigt at få sat gang i snakken om ensomhed. Det er alle steder og er et ekstremt stort problem. At føle, at man er i kontakt med nogen, er sindssygt, sindssygt vigtigt, siger Carma Cho.
Der vil gøre alt for, at arrangementet i Vesterskov bliver et sted, "hvor man føler sig velkommen."
- Jeg håber, at vi får det bliver en juleaften, hvor vi har en masse gæster af en bred skare af befolkningen. Jeg håber, at vi kan fortsætte med det næste år og året efter igen, siger hun.
30 har allerede meldt sig til arrangementet på Vesterskoven juleaften.
Seneste artikler
Festivalleder: - Vi er dér, hvor vi skal være
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Der var sommerfugle i maven før historisk broløb
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Næsgaard-elever løber med i stor stil: - Broløbet er once-in-a-lifetime
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Kronprinsen til stor brofest
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Kronprinsen på broen