Fra før farfar var ung

Tankerne blev skruet adskillige år tilbage hos en rigtig stor del af de omkring 1.000 mennesker, der havde fundet vej til Tjæreby, hvor Lolland-Falsters Køreforening i går for 10. gang stod bag en eftermiddag i nostalgiens tegn.

På John Kroghs marker på Tangetvej i Tjæreby stod vårbyggen klar til at blive høstet på gammeldags maner med heste og selvbinder. Og der var mange, der havde prøvet på deres egen krop, hvad det vil sige at høste uden motoriserede maskiner og med rå muskelstyrke som en væsentlig arbejdskilde.

- Vi står og tænker på de mange timer, vi har brugt i marken, lyder det fra Erland og Asta Jensen fra Nørre Alslev. De to drev sammen et landbrug med 16 tønder land og kreaturer i Nørre Grimmelstrup ved Nørre Alslev.

- Vi havde ejendommen i 32 år, og vi synes egentlig kun, at det var godt, siger Asta, og hun suppleres af Erland.

- Det var faktisk sjovt at være med dengang.




Mange generationer mødtes i Tjæreby.

Offentliggjort Sidst opdateret