Fra hyggerul til høje gear over det nordlige Lolland
Starten på Folkecykelløbet Lolland Rundt går igen i år og traditionen tro fra Sakskøbing Sportscenter. Foto: Arkiv/Ingrid RiisIngrid Riis
Folkecykelløbet Lolland Rundt er Danmarks ældste og eneste etape-motionscykelløb og skulle i år være holdt for 38. gang. Nu bliver det i stedet til et endagsløb denne sommer.
Kim Møller PedersenKimMøller Pedersen
OffentliggjortSidst opdateret
SAKSKØBING Arrangørerne ynder at kalde det for "Danmarks hyggeligste motionsfest på to hjul", og mon ikke hyggen som altid igen er i højsædet, når nu Folkecykelløbet Lolland Rundt gør comeback som én-dagsløb?
Sikkert er det i hvert fald, at cykelløbet genopstår denne sommer. Det sker lørdag 24. juli, hvor arrangørerne har planlagt et corona-sikkert én-dagsløb med to naturskønne ruter på det nordlige Lolland.
Starten på folkecykelløbet skydes i gang 24. juli, og vanen tro med festlige trut fra tambourkorpset. Foto: Ingrid Riis/arkivIngrid Riis/arkiv
Der er tænkt igennem
- Vi har tænkt og tænkt og glædet os til igen at kunne byde velkommen til alle vores cykelvenner. Og da vi ikke vil gå i glemmebogen, genopliver vi Lolland Rundt som et én-dagsløb. Det er både sikkert og forsvarligt, fortæller formand for Folkecykelløbet Lolland Rundt, Gitte H. Fornitz, i en pressemeddelse.
Selvom den traditionelle tre-dages tur for andet år i træk er aflyst på grund af corona-restriktionerne, så er der dømt festlige trut og traditioner ved årets udgave af folkecykelløbet. Den indledes som vanlig med, at Sakskøbing Tambourkorps & Brass Band sender rytterne ud af byen.
Annonce
- Vi vil fastholde traditionerne, og vi glæder os til et gensyn med alle de tidligere deltagere og meget gerne nogle nye, der synes det kunne være sjovt at cykle med, tilføjer Gitte H. Fornitz.
Årets ruter bliver på henholdsvis 65 og 120 kilometer og runder nogle af Lollands smukkeste herregårde og slotte. Ruten går som noget nyt op over det nordlige Lolland, hvor der venter både flade strækninger og stramme stigninger, og der vil være depoter undervejs, så ingen går sukkerkolde.
Aller former er med
- Alle kan cykle med, uanset om man er i kageform eller superform. Der er ingen tidtagning, og el-cyklister er også meget velkomne, tilføjer formanden.
Løbet skydes som nævnt igang 24. juli klokken 9 fra Sakskøbing Sportscenter og sluttes af klokken 18, hvor bestyrelsen siger tak for i år. Priser for deltagelse, depoter med mere kan man læse mere om på www.lollandrundt.dk.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned