SAKSKØBING: - Det er virkelig ikke noget, vi har lavet, for at folk kommer op og køber mere hos os på selve dagen. Hvis de kommer ned til mig og køber et par H2O-sandaler og så går op og drikker fire store fadøl, så har de da smidt de sandaler væk, inden de overhovedet når at komme hjem med dem!
Sådan forklarer Jan H. Petersen, forretningsdrivende i Sakskøbing og formand for Sakskøbing Handelsstandsforening, de fredagsarrangementer, der har været henover sommeren, og som slutter med et brag her fredag 29. juli.
- Det handler om at se nogle glade mennesker bruge byen, at have noget at se frem til og være sammen om. Vi vil gerne have, der er liv i byen, og det behøver ikke smitte direkte af på omsætningen på dagen, forklarer formanden.
Regn kom i vejen
Han tøver ikke med at kalde de tre holdte arrangementer for en succes. Der har været mange mennesker i byen - også selv om der har været uforskyldte udfordringer, som man næppe kan klandre nogen for:
Annonce
- Vi havde jo fået en storskærm gjort klar til at vise Tour de France, og den dag skulle det jo desværre bare vise sig at regne fuldstændig vanvittigt meget. Men vi fik lov til at låne nogle lokaler og fandt en kreativ løsning på opbevaringen af vores borde og stole. Det er rart at se folk i byen støtte op, når man har brug for det, siger Jan H. Petersen, der til dagligt er at finde bag disken i Læder & Sport.
Vi havde jo fået en storskærm gjort klar til at vise Tour de France, og den dag skulle det jo desværre bare vise sig at regne fuldstændig vanvittigt meget.
Jan H. Petersen, formand for Sakskøbing Handelsstandsforening
Gratis hotdogs
Flere af arrangementerne fremkalder særlige minder - som da der blev uddelt godt 1.800 gratis hotdogs på torvet.
- Det gik over al forventning. Men vi havde faktisk helt op til 2.500 klar, så vi fik ikke spist helt op.
Regnen rykkede cykling på storskærm indendørs, men det er jo, hvad der kan ske i den danske sommer. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Og så er der selvfølgelig sidste fredags arrangement, som står allerklarest i hukommelsen: Kandiskoncert og stegt flæsk på torvet.
- Det var godt nok stort. 850 mennesker til spisning og derefter koncert med Kandis. De kan virkelig trække folk af huse, det må jeg nok sige. Det var et virkelig godt arrangement, og der var stadig flæsk nok tilovers til, at vi kunne have bespist endnu flere. En stor tak til fodboldklubben, der hjalp med at stille op, og tak til alle, der kom og støttede op.
For få fadøl
Igen var vejret ikke helt, som man kunne have drømt om. Det gav faktisk lidt udfordringer, selv om byens folk var mødt talstærkt op:
- Vi solgte ikke så mange øl, som vi havde regnet med. Derfor kom vi faktisk ud af Kandis-arrangementet lidt dårligere, end vi havde håbet på. Men det er klart, folk sidder ikke og drikker mange øl, når det er køligt og blæsende. Så vi håber, det bliver 25 grader og solskin på fredag, understreger Jan H. Petersen.
Fredag, altså i morgen aften, er nemlig sidste sommerkoncert i denne omgang. Her er grillarrangement på torvet, og 4XLarsen og Burgermeisters spiller op.
Annonce
- Vi slutter stærkt og lokalt, må man sige, så jeg håber, folk kommer og støtter op, siger Jan H. Petersen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker