Lokale fiskere i Guldborgsund døjer med noget af et problem. Den Sortmundede Kutling-fisk er nu så massivt til stede, at den truer fangsten.
En lokal fisker anslår, at en hel ålerose kan indeholde op til tre fjerdedele kutlinger.
Fisken er sandsynligvis kommet med fragtskibe fra Sortehavet.
-Der er sket det, at den Sortmundede kutling har fået fodfæste. Fra at komme i ganske få antal i 2008, er den blevet mere og mere massivt forekommende i både i Guldborgsund, men også andre dele af farvandene hernede sydpå, og det er i en grad nu, så det overskygger alle andre fisk, der bliver fanget her i området, så det er blevet et stort problem, siger Beth Søeborg Lundholm fra Naturstyrelsen i Nykøbing.
Den sortmundede Kutling har ingen egentlige fjender i det lokale farvand, og lever blandt andet af de rejer, der ellers skulle skaffe lokale fiskere indtjening.
Beth Søeborg Lundholm opfordrer til, at gøres det attraktivt for fiskerne at fange de sortmundede kutlinger.
Det kan blandt andet ske med hjælp fra Zoologisk Museum i København. Her er man i øjeblikket ved at undersøge, om fiskene eventuelt ville kunne eksporteres, bruges til benmel, foder, biobrændsel eller anden anvendelse.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde