Frihedsgudinden i forhaven: Lars elsker USA, men frygter dyster fremtid: - Det er noget lort

En gang for 12 år siden var Lars Weesgaard på Døllefjelde-Musse Marked. Og på en stand med havenisser og andre figurer stod hun der pludselig - Frihedsgudinden, irgrøn, mandshøj og støbt i glasfiber.

3500 kroner skiftede hænder, og Lars Weesgaard fik hende med hjem. Her byggede han et fundament til hende, så hun kunne komme lidt op, og fyldte beton i den nederste del, så hun står godt fast.

Siden har hun stået i haven og skuet ud mod landevejen, hvor mange forbikørende lægger mærke til hende. Og undrer sig. For hvad dælen laver hun der?!

Forklaringen er lige til: Lars Weesgaard er bidt af USA og har været det altid. Lige siden han som barn var på biltur med sine forældre, der havde en amerikanerbil.

- Jeg har rejst meget i USA hele livet og boet der i en kort periode og lavet biler. Min far rodede også med biler, siger han og fortæller, at han købte sin første bil som 14-årig - en Plymouth.

Tog på landet og købte

Siden har han købt og solgt og skruet på omkring 100 biler - stort set alle Chevrolet’er.

- Bilerne har fyldt hele mit liv, og jeg har hentet mange hjem i USA, siger han og fortæller, at han importerede den første bil fra USA i 1988.

Det var den gang, det var sjovt. Hvor der var gode fund at gøre. Så landede han i lufthavnen, lejede en bil, kørte til en 7eleven og fandt det amerikanske svar på Den Blå Avis og læste bilannoncerne. Så noget spændende ud, ringede han og lavede en aftale og kørte afsted med et godt, gammeldags vejatlas ved sin side.

- Så kom man ud på landet, åbnede et eller andet sted og fandt noget. Og så handlede man, og så kunne man tjene til turen hjem.

Bilerne fik han sendt hjem med skib - der kunne være tre-fire stykker i en 40 fods-container – og det var både spændende og en god forretning.

- Det har jeg gjort mange gange, men nu er det ikke sjovt mere, siger han og forklarer, at alting er på nettet, og at der ikke længere er så mange gode fund at gøre for fans af 50’er-bilerne.

Amerikansk gæstfrihed

Kærligheden til Amerika - og ikke mindst 50’ernes Amerika - er dog intakt.

- Der er rigtig mange ting, jeg elsker ved USA, siger han.

Gennem årene har han været i 26 af staterne, og på listen over det, han elsker, er klimaet i Californien. Den tørre varme og den blå himmel, der gør ham frisk i pæren.

- Og jeg kan godt lide naturen. At sidde på en gammel diner. Måden folk er på, nævner han og fortæller om en gang, den bil han kørte i, brød sammen i Arizonas ørken.

Heden var ulidelig, men nogle forærede ham sodavand, og andre fik trukket ham ind til en by og inviterede ham ud at spise. Typisk amerikansk gæstfrihed.

Og så er der de klassiske amerikanske biler med de elegante linjer og lækre detaljer.

- Det er jo bil! Den gang var det design, der styrede. I dag er det vindtunnel, synes han.

Er blevet anderledes

Men der er også ting, han ikke kan lide. Donald Trump, blandt andet. Der er for meget svindler over ham, som han siger. Derfor ser han også dystert på den nærmeste fremtid.

- Jeg er overbevist om, at Trump bliver præsident. Jeg tror ikke, amerikanerne er klar til en kvinde. Så det går galt, og det berører hele landet, så det er noget lort, siger han.

Tidligere har han haft en drøm om at flytte til USA igen - ja, kunne han leve sit liv om, ville han nok have valgt at bo der. For nok er der intet som den danske sommer, men dansk efterår og vinter med regn, rusk og mørke huer ham ikke.

- Men jeg har ikke været derovre siden 2017, og alt er blevet anderledes efter corona. De fik ikke hjælpepakker, så meget af det, jeg synes er sjovt, er lukket. Og det er blevet meget dyrt at leve derovre. Nogle gange tænker jeg, at jeg gerne vil derover, men jeg bliver måske bare mere skuffet.

Den amerikanske drøm lever dog stadig i Maglebrænde. Med en Chevrolet i garagen og Frihedsgudinden i forhaven.

Onsdag morgen ser det ud til, at Lars Weesgaard har ret i sin antagelse. Flere amerikanske medier mener, at det er overvejende sandsynligt, at Donald Trump vinder valget.

Læs mere her.