Tirsdag aften i denne uge godkendte skolens generalforsamling formelt det pantebrev på en million kroner, som Troels Jørgensen har lånt skolen. Penge som redder livet på skolen i 11. time.
Med et elevtal på 44 så udsigterne for næste skoleår ikke længere realistiske ud.
Skolen skylder samlet cirka seks millioner kroner væk. En million i Friskolefonden og cirka fem millioner kroner i Merkur Bank.
Banken har strakt sig til at nedskrive gælden med to millioner kroner på betingelse af, at skolen selv rejser penge til driften.
Det er her Troels Jørgensen million kommer ind i billedet.
Skoleleder Ulla Munksgaard har sammen med skolens bestyrelse nu lagt et plan A- og et plan B budget for de næste tre år.
Plan A forudsætter en stigning på ti elever om året, så skolen har 75 betalende elever i 2010.
- Med den udvikling - som er forsigtigt sat - har vi et fornuftigt driftsbudget og kan svarer alle vores tre kreditorer, det vi skal i afdrag og renter, siger Ulla Munksgaard.
Plan B er mindre optimistisk og forudsætter ingen vækst før 2008 og et elevtal på 65 i 2010.
- Med det budget er hverdagen meget skrabet, og vi må have afdrags- og rentefrihed i 2008. Det giver os et år til at gøre omverdenen opmærksom på, hvilken fantastisk skole, vi har, slår Ulla Munksgaard fast.
Hun afviser at spekulere i, hvad der sker, hvis hverken plan A eller B holder.
- Det er utænkeligt. Vi har så meget god energi, sammenhold og optimisme nu. Eleverne skal nok komme til os, mener hun.
Birgitte Grønning
bg@folketidende.dk
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker