Frisør og massør jubler
Telefonerne kimer hos en glad frisør, Betina Telvig. Hun har rådført sig med en kollega på Bornholm, hvor systemet med coronapas har været et krav siden 1. marts, og føler sig klar. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Genåbning af liberale erhverv 6. april begejstrer - også med coronapas.
NYKØBING - Det er en god dag!
Frisør Betina Telvig kan slet ikke skjule sin begejstring. Meldingen fra Christiansborg om, at de liberale erhverv - inklusive frisørerne - må åbne 6. april, får hende til at juble.
Ordrebogen bugner, og ventelisten ligeså. Så frisørmesteren og hendes fem ansatte i Ungt Hår på Torvet er mere end klar til at åbne. Også selv om det fordrer et coronapas, som kunderne skal bruge til at bevise, at de enten har været smittede, er vaccinerede eller testede indenfor 72 timer inden aftalen i frisørstolen.
- Jeg har talt med en kollega på Bornholm, der fortæller, at coronapasset fungerer perfekt. Langt de fleste kunder der har det klar, og der er ikke noget brok. Enkelte ældre kunder har fundet det lidt bøvlet, men erfaringen fra Bornholm er, at det er ganske få. Det er selvfølgelig noget, man lige skal vænne sig til, men jeg ser det overhovedet ikke som et problem, fortæller Betina Telvig, som også betragter coronapasset som en sikkerhed for salonens ansatte.
I Klosterstræde er massør Carsten Stegmann i Sundby Sportsmassage i lige så godt humør.
- Jeg er så glad for at komme i sving igen. Siden midnat, hvor nyheden kom ud, har jeg fået 10 bookinger, fortæller han tirsdag formiddag og fortsætter:
- Jeg er lidt i tvivl om, hvordan det med coronapasset kommer til at fungere. Især for de kunder, der gerne vil have en akuttid og skal have lavet en meget hurtigt test. Men det må vi finde ud af. Vi kunne vænne os til sprit og værnemidler sidste år, og så kan vi også vænne os til coronapas nu, fastslår massøren, som selv bliver testet hver uge i forbindelse med sit arbejde for NFHs ligahold.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet