Rigtig mange gæster lader sig inspirere til at rejse en tur tilbage til middelalderen, når de gæster Middelaldercentret i Nykøbing F. Og centret er afhængig af, at frivillige har lyst til at agere middelalderfolk, som er med til at skabe den helt unikke stemning.
- Mange bliver inspireret under deres besøg. Det betyder, at vi hvert år kan sende mellem 100 og 120 nye frivillige ud på feltet udover de 400 medlemmer af vores støtteforening, siger centerleder Peter Vemming.
Inden de nye frivillige slippes løs blandt publikum, skal de deltage i kurser, så de er klædt på til at formidle middelalderens historie videre. De senere år er der også mange udlændinge, som melder sig som frivillige.
- Det er især tyskere, der kontakter os. Men også mange middelaldergrupper fra hele Europa, som har deltaget på diverse middelaldermarkeder og noget, der ligner, vil nu prøve den ægte vare, fordi de på Middelaldercentret for alvor kan leve deres interesse ud i historisk korrekte rammer, siger Peter Vemming, som inden længe kan tage imod en stor gruppe frivillige fra Italien, som er på vej nordpå.
Den store søgning betyder faktisk, at Middelaldercentret i højsæsonen er nødt til at afvise frivillige.
Katja Drejer
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet