Det er nu 13. gang, hun står i spidsen for projektet, så der er en del ting, hun har nogenlunde styr på.
- Jeg skriver en masse noter, og så kigger jeg i dem året efter. Det hjælper da en del. Men der er stadig en masse ting, der bare opstår i løbet af dagene op til lørdag morgen, som man takler, når man opdager dem. Telefonen ringede første gang klokken syv, og så har den ellers bare bimlet og bamlet siden, forklarer Birte Aagaard.
Annonce
De første telte kom op torsdag formiddag. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Sidste, sidste gang
Udover at være 13. gang, Birte står i spidsen for frugtfestivalen, er det også sidste gang, hun sidder med det endelige ansvar.
Hun har egentlig snakket om det i årevis, men nu sker generationsskiftet endelig.
- For et par år siden snakkede jeg om, at det måtte være sidste gang, jeg var i spidsen. Så gjorde jeg det igen året efter, og der var stadig ingen, der troede på mig. Men i år er det sidste gang, og nu er der heldigvis fundet nye, friske kræfter, forklarer hun.
Bjarne Petersen skal for fremtiden være styrmand på projektet. I år er han med i mesterlære under Birte Aagaards vinger.
- Men jeg glæder mig oprigtigt over, at der kommer nye kræfter til. Det giver også nogle nye øjne, som måske ser tingene på en anden måde, end jeg gør. Nu har jeg gjort det her i mange år, og vi er jo vanedyr, om man vil det eller ej, så jeg tror, det bliver sundt med noget nyt blod, vurderer hun.
Det er sidste gang, Birte Aagaard er i spidsen for Sydhavsøernes Frugtfestival. Men ikke sidste gang, hun er involveret. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Lukker af
Men allerførst skal dette års udgave afvikles, og der skal ske en frygtelig masse ting, før op mod 25.000 besøgende kigger forbi lørdag og søndag.
- Byen er lukket her fra klokken 15 af (torsdag, red.). Der bliver det lidt svært at komme rundt her omkring Torvet i bil, men det ved jeg, de fleste er opmærksomme på. Vi har allerede fået lov til at stille et par telte op her fra morgenstunden, og så går det store arbejde egentlig i gang, når der er lukket af.
Altid frivillige
Annonce
Det store, praktiske arbejde med at omdanne Sakskøbing til landets frugthovedstad for en weekend kræver kræfter. Frivillige kræfter.
Dem vil Birte Aagaard gerne benytte lejligheden til at takke:
- Vi har aldrig haft problemer med at finde frivillige til festivalen, de kommer bare af sig selv. Det er jeg utrolig glad og taknemmelig for! Det kunne ikke lykkes at lave noget i denne her størrelsesorden uden dem, forklarer hun.
Men skal hun så gå at kede sig, når den årlige planlægning lander i skødet på andre end hende selv? Næppe.
- Jeg har lovet at stå til rådighed, hvis bestyrelsen vil have det, så jeg kan hjælpe med de ting, der nu opstår. Så skal jeg hjælpe min søn med at lave regnskaber i hans forretning, passe min mand og ikke mindst give mig selv tid til at spille bridge. Det nyder jeg, og det har jeg fået gjort for sjældent de sidste par år.
Jeg har lovet at stå til rådighed, hvis bestyrelsen vil have det, så jeg kan hjælpe med de ting, der nu opstår. Så skal jeg hjælpe min søn med at lave regnskaber i hans forretning, passe min mand og ikke mindst give mig selv tid til at spille bridge. Det nyder jeg, og det har jeg fået gjort for sjældent de sidste par år.
Seneste artikler
Historisk hus slår dørene op efter stor restaurering
Traktor brød pludselig i brand
Akut arbejde standser togtrafik
Eftersøgning indstillet: Maibritt stadig savnet
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik