Frygt for centerudvidelse og et lokalt milliontab
Bøger og Papir er for nylig rykket fra Sakskøbing til Nykøbing, og nu er der lokal frygt for, at udvidelse af Guldborgsundcentret vil koste omkring 30 millioner kroner i tabt omsætning i Sakskøbings handelsliv. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
10 lokale talerør har været samlet i Sakskøbing for at finde fælles fodslag og udveksle informationer og udfordringer på tværs af byerne.
ØSTLOLLAND Frygt for handelslivet i Sakskøbing. Det var et af de helt konkrete emner, som var fremme på dagsordenen, da der for nylig for inviteret til fællesmøde for Guldborgsund Kommunes mange lokale talerør i form af fællesråd, bylav, beboerforeninger med mere. Fællesrådet for Sakskøbing og Omegn var vært ved fællesmødet på Saxenhus, og herfra var formand Henning Tønning ikke i tvivl om, at en udvidelse af Guldborgsundcentret ville være absolut skadelig for Sakskøbing i forhold til at bevare det lokale handelsliv.
Brugt samme tal
- Vi har blot brugt de tal og beregninger, som Niras også har lagt til grund for byrådets ønske om at udvide Guldborgsundcentret. Her kan vi se, at beregninger viser, at det vil koste omkring 30 millioner kroner i omsætning i en by som Sakskøbing, hvis de 15.000 kvadratmeter udvidelse af Guldborgsundcentret bliver en realitet. De 15.000 kvadratmeter svarer rundt regnet til hele Sakskøbings handelsliv, lyder det fra Henning Tønning.
Også fra Karl Krarup, der er formand for Nysted og Omegns Fællesråd, blev der nikket til beregningen på de 30 millioner kroner i tabt omsætning for Sakskøbings handelsliv.
- Vi går heller ikke ind for udvidelsen af Guldborgsundcentret og mere centraliseringstankegang. I øvrigt er der absolut ingen ambitioner nævnt på vegne af en by som Nysted i den nye kommuneplan, lyder det fra Karl Krarup.
Hele 10 foreninger bakkede op om fællesmødet i Sakskøbing. Udover fællesrådene i Sakskøbing og Nysted var også lokale talerør fra Gedser, Guldborg, Vålse, Toreby, Stubbekøbing, Nordøstfalster og Falsters Hjerte repræsenteret.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker