Frygtede brand: Voldsom røg spredte sig
Brandvæsnet rykkede ud til en mulig brand på Sydmotorvejen på Nordfalster tæt på Gundslev. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Brandvæsnet rykkede søndag ud til en mulig bilbrand på Sydmotorvejen.
Søndag aften klokken 20.23 måtte Lolland-Falster Brandvæsen suse ud til Sydmotorvejen tæt på Gundslev på Nordfalster, fordi der indløb en anmeldelse om brand i en personbil.
Der var pludselig opstået kraftig røg fra bilens motor, som havde spredt sig til bilens kabine.
To personer befandt sig i bilen.
- Chaufføren var bange for, at der gik ild i kabinen, fortæller brandvæsnets indsatsleder, Ruben Salqvist.
Brandfolkene gennemgik bilen med et termisk kamera, men der var ikke nogen brand.
- Det var højst sandsynligt olie, som var løbet ud på udstødningen, forklarer indsatslederen.
Brandfolkene tjekkede, at der ikke var løbet olie ud på vejen, og sørgede for, at der blev tilkaldt vejhjælp.
Derefter forlod brandvæsnet stedet.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker