Men også en sæl har nu ligget på bredden i en uge, efter fugleinfluenza er blevet påvist i pattedyret få kilometer væk - på Avnø ud for Sydsjælland.
Når fugleinfluenzavirus springer fra fugle til pattedyr, har vi set indikationer på at virus muterer, så de bliver bedre til at smitte pattedyr
Lars E. Larsen, Professor i Virologi, Københavns Universitet
- Det var min søn og svigerdatter, der skulle derned og se solnedgang mandag 18. september. Så sender de et billede af en død sæl, der gør mig enormt bekymret. De rørte heldigvis ikke ved den, siger hun og bekræfter, at der fortsat ligger svaner på stranden i massevis.
- Det er meget usædvanligt, så vi tog ned til Avnø og tog prøver fra sælerne for om muligt at klarlægge dødsårsagen, fortæller dyrlæge Tim K. Jensen fra Københavns Universitet, der sammen med Fødevarestyrelsen bekræfter fundet af fugleinfluenza i området - og sælerne.
Der er tidligere vist sig at være fugleinfluenza i to spættede sæler fra 2021 og fire ræve i 2022 i Danmark.
Den døde sæl er ved at nedbryde på kysten, og der er en overvejende sandsynlighed for, den er død af fugleinfluenza grundet fundet af sygdommen få kilometer væk. Foto: Marianne MalmborgMarianne Malmborg
Virussen kan mutere sig, sådan så det ikke blot er fugle, der er modtagelige overfor den.
- Når fugleinfluenzavirus springer fra fugle til pattedyr, har vi set indikationer på at virus muterer, så de bliver bedre til at smitte pattedyr, siger professor i virologi Lars E. Larsen fra Københavns Universitet i en pressemeddelelse fra Statens Serum Institut.
Fugleinfluenza kan smitte mennesker og dyr ved kontakt.
Har man mistanke om, at man er blevet smittet, skal man kontakte embedslægevagten. Tror man, at et dyr er afgået ved døden grundet fugleinfluenza, har man pligt til at anmelde det. Det kan gøres gennem app'en "FugleinfluenzaTip", skriver Miljø- og Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man holder sig langt væk fra døde dyr og undgår enhver kontakt. På billedet ses deres hovedkontor i Glostrup. Foto: FVSTFVST
Forstår ikke manglende rydning
I Guldborg er Marianne Malmkjær undrende over, hvorfor man ikke fjerner kadaverne og på den måde undgår smittefare.
Annonce
- Jeg synes, det er forfærdeligt, at de ikke bliver fjernet. De kan jo smitte andre fugle, dyr, hunde og børn. Jeg har da et nysgerrigt barnebarn for eksempel, siger Marianne Malmkjær.
- Vi plejede at fiske der og gå tur med vores hunde der. Men vi skal aldrig derud igen og hverken bade eller noget andet, siger hun.
Den ellers idylliske og ofte anvendte gåturs-rute er blevet et vadeland for døde fugle - og nu sæler. Men endnu er der ikke blevet fjernet kadavere. Foto: Marianne MalmborgMarianne Malmborg
Ansvar ligger hos Ålholm
Man er ikke juridisk forpligtet til at fjerne dyrekadavere fra sin grund, også selvom Fødevarestyrelsen har påvist fugleinfluenza i området.
Det er ejeren af jorden, der står med beslutningen om, hvad der skal ske med eventuelle kadavere. Fødevarestyrelsen skrider kun ind i yderste instans.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ålholm Slot.
Folketidende følger sagen og forsøger fortsat at få kommentarer fra både Ålholm Slot og Fødevarestyrelsen.
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole