Fuld gang i bolsjefabrik

Thomas Krøll og René Harms har 8.000 kvadratmeter til rådighed på Ankervej, hvoraf noget er udlejet. Foto: Anders Knudsen

Møn Bolcher er flyttet til Nykøbing og har fået nye muligheder.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING Navnet Møn Bolcher er måske ikke længere helt dækkende for aktiviteterne i virksomheden.

Efter, at den i efteråret flyttede sin produktion og pakkeri fra Stege til Ankervej 1 i Nykøbing, er der også tilføjet en chokoladeproduktion, lyder det fra direktør og medejer Thomas Krøll.

- Vi har overtrukket cirka 500.000 stykker lakrids i samarbejde med Bagsværd Lakrids. Der kommer flere nye produkter fra den kant, og den næste maskine til chokoladeproduktionen er bestilt, siger han og fortsætter:

- Vi arbejder på højtryk for at være klar til vores næste store sæson, som er påsken.

Den seneste store sæson var sidst i oktober, hvilket faldt midt i flytningen sydpå.

Flytningen har altså givet plads til at vokse og tilføje nye produktionsenheder i fremtiden.

- Men rationalet, de nye omgivelser og et godt arbejdsmiljø har været de største gevinster, siger Thomas Krøll, der ejer og driver fabrikken sammen med René Harms.

Direktør Thomas Krøll (til venstre) og René Harms, som han ejer Møns Bolcher sammen med, knokler selv i produktionen. Foto: Anders Knudsen

Lejere giver god sparring

Lige nu er de 8.000 kvadratmeter, virksomheden råder over på Ankervej, for store at fylde ud.

Derfor har LF-Labels, Dansk Maskin Automation, Modeljernbaneklubben samt en webshop kunnet leje sig ind. Endnu et lejemål på omkring 800 kvadratmeter er ved at blive gjort klar, og udlejningen har også været en fordel.

- Vores lejere giver os også god sparring i hverdagen. Det har også været en kæmpe gevinst, siger Thomas Krøll, der også taler om god synergi mellem virksomheden og lejerne.

Bolsjefabrikken benytter selv 4.000 kvadratmeter og har også sørget for at bevare muligheden for at udvide produktonen i fremtiden.

For indeværende er der cirka 12 ansatte, som suppleres af lønpakkere. De seneste tre måneder er der ansat fire nye medarbejdere.

- Men målet er ikke at blive flere medarbejdere, men at drive en lønsom vækst. Men mon ikke, der kommer flere til i løbet af året, siger direktøren.

De nu tomme lokaler i Stege har man stadig til rådighed resten af året. Skulle nogen have interesse i dem, er de derfor velkomne til at henvende sig.

Der er 12 ansatte i virksomheden samt nogle lønpakkere. Måske der kommer flere til i løbet af året. Foto: Anders Knudsen
Hele produktionen og pakkeriet er nu flyttet fra Stege til Nykøbing. Foto: Anders Knudsen
Bolsjerne findes i mange varianter, og både sukkerfrie og økologiske er der også. Foto: Anders Knudsen
For tiden arbejdes der på højtryk for at blive klar til næste højsæson, som er påsken. Foto: Anders Knudsen
For tiden arbejdes der på højtryk for at blive klar til næste højsæson, som er påsken. Foto: Anders Knudsen

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu