Vi kan "celf" på Lolland-Falster.
I hvert fald har vi fået en meget stor erhvervsskole, der er resultatet af sammenlægningen af de to erhvervsskoler, Ceus og Euc Lolland. På et skolebestyrelsesmøde midt i denne måned blev det endelig besluttet, hvad barnet skal hedde.
Det bliver Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland Falster, forkortet til Celf. Henrik Høegh, formand for bestyrelsen for Ceus, mener, at vi hurtigt vænner os til navnet.
- Nu er vi vant til at sige Euc Lolland og Ceus. Nu skal vi til at sige Celf, og når vi har sagt det et par gange, bliver det helt naturligt for alle, siger Henrik Høegh og tilføjer:
- Det kommer til at stå for en rigtig god erhvervsskole. Bestyrelsen har blandt andet begrundet valget af navnet med, at forkortelsen kan udtales og giver en lyd, der giver mening, og at lyden "self" giver mulighed for ordspil.
Det er allerede nu lagt fast, at barnet skal døbes onsdag 13. august ved en ceremoni på skolens afdeling på Merkur Plads i Nykøbing. Undervisningsminister Bertel Haarder kommer på besøg hele dagen og døber skolen klokken 16.
Nicole Wolter & Margit Olsen
nwo@folketidende.dk &
mo@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet