Fyrer 10 ansatte: Populært spisested lukker
I fire år har cafeen på Hesnæs Havn været et populært mødested. Nu lukkes den ned for en uvis periode. Arkivforo: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Sidste åbningsdag på Hesnæs Havn bliver på søndag.
Den meget populære café på Hesnæs Havn lukker ned.
Det oplyser direktør Kim Rahbek fra selskabet Falsters Kyst, som driver cafeen, i dag.
- Vi beholder forpagtningen, så vi lukker ikke spisestedet. Men vi lukker ned for det fra på søndag for en periode, siger Kim Rahbek.
Usikkerhed
Ifølge ham er det usikkerhed om fremtiden på stedet, hvor havnen for et år og en dag siden blev smadret af den store stormflod.
Det er pisseærgeligt.
Kim Rahbek, Falsters Kyst
Havnen, som ejes af Det Classenske Fideicommis, har som følge deraf været lukket for sejlere i hele 2024.
- Og vi har ikke kunnet få at vide, om eller hvornår havnen ville åbne i 2025, siger Kim Rahbek.
Usikkerheden gælder også spisestedet, som også ejes af fideicommiset.
Det har Falsters Kyst længe gerne villet have isoleret på den udvendige side, men det er ikke sket.
Bevarer Pomle Nakke
Kim Rahbek understreger, at man har haft en god dialog med Det Classenske Fideicommis og også med Guldborgsund Kommune om situationen i Hesnæs.
Men usikkerheden om fremtiden kan selskabet ikke leve med.
- Så nu lukker vi ned på havnen og samler lokale aktiviteter på Traktørstedet Pomle Nakke, hvor der vil være åbent torsdag, fredag og i weekenderne, oplyser Kim Rahbek.
Fyringer
Beslutningen betyder, at Falsters Kyst må afskedige omkring 10 ansatte.
Det har selskabet meldt ud i sin organisation.
- Vi må sige farvel til gode folk, siger Kim Rahbek, der kalder situationen for "pisseærgelig".
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker