Michala Tved slog søndag før jul porten op til Gaardkram, som ligger på Bringserevej 6 i Aastrup. Her sælger hun blandt andet gamle sodavandskasser, som er et hit for tiden. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Det begyndte med en kaffemølle i København.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
AASTRUP En ny gårdbutik har slået porten op tæt på Grønsund.
Her på Bringserevej 6 kan kunder fra nu af dreje ind og se på retromøbler i teak, klassiske kasser og bogstaver fra de gamle typografer.
Det skal kort sagt være ting af kvalitet og med en god historie.
Gaardkram hedder butikken, som Michala Tved har åbnet. Det skete sidste søndag, hvor hun i løbet af dagen holdt julestue.
- Der kom 35 mennesker fra mit netværk og andre, så det var et ok fremmøde. Der var endda nogen helt fra Nakskov, fortæller Michala Tved.
Annonce
I Gaardkram kan man især finde retromøbler i teak, men også meget andet. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Kaffemøllen
Hun er for nylig flyttet fra Fensmark og ind på gården, som hendes norske kæreste har.
Tidligere har hun boet i København, og det er her, at hendes interesse for genbrug og retro er begyndt.
- På et loppemarked fandt jeg en gammel kaffemølle, som jeg gerne ville have. Den kostede 400 kroner, og jeg tænkte, at den måtte jeg kunne få billigere, siger Michala Tved.
Hun begyndte at gå på loppemarkeder, og det blev til mange kaffemøller.
Så mange, at hun nu er begyndt at sælge ud af dem.
Samtdig begyndte hun at købe gamle møbler, og dem sælger hun nu også videre.
- Det begyndte som en hobby, men nu er det alvor, siger hun.
- Det begyndte med et lille pulterkammer, fortæller Michala Tved. Siden har hun taget et stort lokale i brug. Fremover vil hun holde åbent hver fredag og efter aftale. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Åbent hver fredag
Gaardkram holder fremover åbent hver fredag mellem klokken 13 og 17 eller efter aftale.
Annonce
- Men måske vil jeg holde åbent på andre dage, for eksempel onsdag, hvis interessen er til det, siger hun.
Møblerne, som især er af teak, står i en af længerne på gården. Her er også et lille pulterrum, som blev brugt i begyndelsen.
Der kommer endnu et rum i butikken, men det er ikke klar endnu.
Michala Tved beskriver sig selv som kreativ og med mange ideer.
- Jeg laver også juledekorationer og syr, fortæller kvinden bag Gaardkram.
Med tiden skal der også sælges andre ting i butikken på Bringserevej 6.
Drømmer om får
Blandt andet vil Michala Tved gerne sælge snaps, marmelade og andre helt lokale produkter.
- Min kæreste er jo fra Norge, så måske skal vi også have får, så vi kan sælge kød, siger hun.
Det er kreativiteten, som bestemmer, hvad det skal udvikle sig til.
Seneste artikler
Hver tredje fik klip eller frakendelse
DMI-prognose viser over 30 grader på Lolland
Sejlere ærgrer sig: Broåbning udskudt
Det gamle Danmark vækker minder om deres egne lande
Efter omdiskuteret ansættelse: Lokale SF'ere reagerer
Mest læste artikler
Lolland stikker af på boligmarkedet: Så meget er huspriserne steget
Værtshus inviterer til dildoparty
NFC i problemer: Skal redegøre for økonomisk rod
Spøgelsesbilist på motorvejen på Lolland
Slut efter 110 år: - Jeg har altid elsket det sted