Gammel sag blev afgjort
Den 38-årige blev dømt for at køre med stjålne nummerplader. Billedet her er taget ved en tidligere lejlighed og har ikke noget med sagen at gøre. Foto: Arkiv
Arkiv
- Du har fået en betydelig reduktion i straffen, sagde dommer Thomas Faarup
NYKØBING En 38-årig mand fik en stor nedsættelse af sin straf, da han sent mandag eftermiddag blev dømt ved Retten i Nykøbing.
Manden, Ronni Haugaard Jensen, var tiltalt i 38 forhold, hvoraf nogle strakte sig tilbage til 2014.
Og sagens alder spillede en vigtig rolle for dommen på seks måneders ubetinget fængsel.
- Sagen kunne have været afgjort sammen med en tidligere sag, sagde dommer Thomas Faarup.
Foruden de seks måneders fængsel er den 38-årige blevet frakendt sit kørekort i de næste 10 år.
Han skal betale en bøde og sagens omkostninger. Endelig fik han konfiskeret et par biler, som han har kørt i uden kørekort.
Den 38-årige tog betænkningstid for at overveje, om han vil anke.
Læs også: 38 tiltaleforhold for retten
Dømt for det meste
Dommeren og hans to domsmænd fandt, at Ronni Haugaard Jensen var skyldig i de fleste forhold.
Selv havde han erkendt en række færdselsforhold. Det er blandt andet spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden samt tyverier af nummerplader.
Han var også tiltalt for flere tyverier og hæleri med værktøj, trailere, knallerter og motorcykler. Disse effekter, der er stjålet på Falster i 2014-2017, var ved flere ransagninger blevet fundet på hans bopæl.
Selv har han forklaret, at han havde købt de pågældende ting. Men af hvem kunne han ikke huske, og kvitteringer på disse ting var der heller ikke.
Endelig er han blevet dømt for besiddelse af knapt 40 gram amfetamin samt for i april 2014 at have haft 1.200 tørrede hampplanter hjemme hos sig selv. Den 38-årige slog i retten fast, at han ikke længere har et misbrug af stoffer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned