Gastronomiske konger inviterer til gourmetophold i Sakskøbing

Fra venstre er det Francis Cardenau, Erwin Lauterbach og Claus Meyer, som alle tre er en del af de kommende arrangementer på Hotel Saxkjøbing. PR-Foto

Claus Meyer inviterer venner og her kokke, som har været med til at definere den danske restaurantscene de seneste 25 år, til at levere gæsteoptræden på Hotel Saxkjøbing, der lokker med særlige gourmetophold hen over tre weekender.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et event i verdensklasse inden for gastronomiens verden.

Den udlægning tøver hoteldirektør Anette Navne ikke med at benytte sig af, når talen falder på de tre kommende arrangementer på Hotel Saxkjøbing, hvor der vil være ikke bare lidt for enhver smag, men rigtig meget smag til de gæster, der nu engang er plads til.

Tre af gastronomiens konger skal være gæstekok hos os.

Anette Navne, direktør Hotel Saxkjøbing

- Dette event er i verdensklasse, det bliver jeg nødt til at sige. Tre af gastronomiens konger skal være gæstekok hos os, fortæller Anette Navne om det, der altså bliver en tretrinsraket i de kommende måneder.

Opskriften på sådan én er i dette tilfælde en genoptagelse denne vinter af en gammel tradition med gæstekokke på Hotel Sakjøbing.

Denne gang træder Claus Meyer selv i kokketøjet den ene weekend. Francis Cardenau og Erwin Lauterbach tager de to andre.

Fem retters menu

I selskab med Claus Meyer, Erwin Lauterbach eller Francis Cardenau begynder den pågældende aften med velkomstdrink, herefter serveres en fem retters menu med afsæt i sæsonen og med en række af gæstekokkens signaturretter tilsat en udvidet menupræsentation samt kaffe og hjemmelavede petit fours i Hotel Saxkjøbings teatersal.

Når aftenen når sin afslutning, gås til køjs på et af hotellets 32 værelser, og så vågner gæsterne ellers op til morgenbuffet med lokale specialiteter og gæstekokkens signaturret.

De tre tenorer

  • De tre tenorer lyder overskriften for de tre gastronomiske weekender, som Hotel Saxkjøbing har planlagt hen over de kommende måneder.
  • Først er det Claus Meyer, som indtager hotelkøkkenet den 28. februar og 1. marts.
  • Den 14. og 15. marts er det 75-årige er det den danske kok, restauratør og kogebogsforfatter Erwin Lauterbach, som indtager hotelkøkkenet i Sakskøbing.
  • Erwin Lauterbach blev uddannet kok i 1971, og som nyuddannet arbejdede han sammen med Søren Gericke på Restaurant Copenhague i Paris. I 1981 åbnede han sin første restaurant, Restaurant Saison på Hotel Østerport.
  • Den 4. og 5. april er det den 68-årige dansk-baserede franske kok og restauratør Francis Cardenau, som indtager køkkenet hos Hotel Saxkjøbing. Francis Cardenau opnåede to Michelin-stjerner som køkkenchef på restaurant Kommandanten i København og var medstifter af restaurantkæden MASH.