Eleverne på Nykøbing Katedralskole var klædt skørt ud til de skøre opgaver, de skulle udsættes for. Og det var måske meget befriende efter 14 dages intens studiestart. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Udklædt som eksotiske dyr, fængselsfanger og charterturister var byens gymnasieelever ikke kun i en kamp mod tiden for at vinde den eftertragtede og meget grimme pokal men også for at undgå et massivt regnvejr.
NYKØBING: Det er en gammel hockeystav, de kæmper om, Med en plade af træ sømmet fast og rettigheden til at få en dymolabel klistret fast med klassens navn. Den er ikke pæn. Faktisk er den virkelig grim, men den er traditionsrig og eftertragtet.
For første gang kan to klasser få del i den. Både den klasse, der vinder på det sportslige og den klasse, der vinder for flotteste udklædning.
Eleverne har nu været i skole i 14 dage, og det er sundt for dem at komme op af stolene.
Lars Jørgensen, vicerektor
En af opgaverne var at sjippe, så hurtigt man kunne, og herefter svare på spørgsmål. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Og så var der den klassiske dyst på kæpheste. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
I begyndelsen af skoleåret er eleverne på hold med deres egen klasse ved idrætsdagen. Senere på året deles de op og blandes på tværs. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Olympiske legender. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Hockey kan også være godt iført blomsterkranse. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Imens støvregnen daler og mørke skyer truer på himlen, spadserer eleverne rundt i alt fra T-shirts med påsyede plastikslanger, Tigerdragter og med lyserøde enhjørningebadedyr om livet.
Det var elevernes idé, at de ville klædes ud i år, og det har den fordel, at det ikke kun er sportspræstationen, der præmieres, men også dem, der har gjort sig umage på anden vis.
- Eleverne har nu været i skole i 14 dage, og det er sundt for dem at komme op af stolene og komme tættere på en - for førsteårseleverne - ny klasse, siger vicerektor Lars Jørgensen.
Annonce
Ved en våd og sæbeindsmurt air track bliver der befalet, at man beholder sit tøj på. Ellers bliver man diskvalificeret. Har man prøvet den disciplin før, vil man vide, at bar hud giver en klar fordel på sæben.
Den våde og glatte air track-bane forvandler opspilede øjne til store grin. Foto: Anders Knudsen Anders Knudsen
Og selvom nogle enkelte tøvede med at kaste sig ud på banen, opdagede de også hurtigt, at når først de havde taget én tur og var blevet godt våde, kunne man ligeså godt give sig hen.
Derudover blev eleverne udfordret i kæphesteløb, sjipning med quiz, baseball og fodbold og dyst i e-sport.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet