Gav slik til udsatte børn
Biografen i Nykøbing er igen lukket på grund af coronavirus, men denne gang kommer blandt andet slikket andre til gode. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
Foreningen der hjælper lokale udsatte børn, nød godt af, at biografen lukkede ned.
NYKØBING Det kom foreningen For Børnenes Skyld til gavn, at Nordisk Films biograf i Nykøbing i sidste uge måtte lukke som følge af myndighedenres nye retningslinjer under coronavirussen.
Biografchef Bente Nielsen kom nemlig på, at nogle varer, der ellers ville blive for gamle under nedlukningen, som varer til 4. januar, kunne gå til denne, der hjælper lokale børn i familier, der ikke har så mange midler.
- Jeg er ven med Martin Ravn (formanden, red.) på Facebook, og jeg skrev til ham for at høre, om de var interesserede i tingene. De kom og hentede det torsdag, da vi var færdige med at lukke ned og havde et overblik. På den måde gjorde det gavn med godteposer, fortæller hun.
Der var taler om nogle kasser med bland selv-slik samt nogle økologiske juice, men der var ikke så meget som ved nedlukningen i foråret. Da blev der smidt mange kilo ud.
- Jeg kan slet ikke have sådan noget med at smide varer ud, der ingenting fejler, siger biografchefen.
Af frygt for, at det skulle gentage sig, har hun derfor med vilje kørt med lavere lagerbeholdning siden genåbningen i forsommeren.
Bente Nielsen har også biografen i Nordisk Films biograf i Næstved, og her var det foreningen Spilopperne, der fik slik.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde