18 til 20 medlemmer og en times tid. Sådan plejer det at være, når Gedesby Møllelaug holder generalforsamling.
Men sådan var det ikke i år.
70-80 fremmødte og en stormfuld generalforsamling på tre timer blev der budt på, da der blandt andet skulle vælges nye bestyrelsesmedlemmer blandt andet i stedet for den tidligere formand Svend Jensen, som forlod bestyrelsen i april sammen med sin kone Kirsten.
Hvad der lægger til grund for Svend Jensen fratræden, har han ikke selv tidligere ville udtale sig om, og fungerende formand, Henrik Bock, siger, at der har været nogle interne problemer, som i virkeligheden ikke handler om Gedesby Mølle, men er problemer mellem personer.
På generalforsamlingen, inden den for alvor var kommet i gang, og dagens foreslåede dirigent, tidligere byrådsmedlem Cyrild Jørgensen, var valgt, rejste et medlem tvivl om, hvorvidt Svend Jensen var trådt tilbage eller ej, og der udspandt sig en længere diskussion.
Og Cyrild Jørgensen måtte flere gange under generalforsamling udøve sit mandat handlekraftigt.
- Men vi kunne vise et brev fra Svend Jensen i april, hvor han melder sig ud, fortæller Henrik Bock som bekræfter, at det var en generalforsamling ud over det sædvanlige.
- I bestyrelsen er vi enige om, at det, der er sket, skal vi lægge bag os. Vi lægger låg på og koncentrerer os om sommermarkedet og grillfesten om 14 dage. Nu skal det handle om møllen, siger Henrik Bock som i sin beretning beklagede, at Svend Jensen havde valgt at forlade sin post.
Erik Holm
eh@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned