Gedser får ny byport
Illustration af det ene af tårnene i Gedsers byport. Foto: Phillip Rasmussen
Phillip Rasmussen
Styregruppen i Destinationsplan Sydfalster bevilger penge fra puljen "Små Hurtige Successer".
GEDSER Den har ligget død siden påsken 2018, hvor en lastbil torpederede den ene halvdel. Men nu bliver den genrejst. Byporten ved Gedser. Det sørger styregruppen bag Destinationsplan Sydfalster for, og formand Annemette S. Johnsen (SF) ser frem til det:
- Byporten er et af de elementer, der kendetegner Gedser, og jeg er rigtig glad for, at den rette arkitekt og leverandør til projektet er fundet samtidig med, at alle sikkerhedskrav bliver opfyldt. Der har været stor lokal opbakning til at genopføre byporten, og nu kan vi alle glæde os til, at det bliver en realitet, som både kommer beboere, turister og det lokale erhvervsliv til gode, siger hun i en pressemeddelelse udsendt af Guldborgsund Kommune.
Flere ideer på vej
Arkitekt Philip Rasmussen er ophavsmand til byporten ved Gedser og skal varetage genopførslen. De bevilgede midler er uddelt fra "Små Hurtige Succeser"-puljen. Puljemidler herfra kan søges af borgere, foreninger, virksomheder eller interessegrupper, som har idéer til forbedringer af blivende karakter, der kan bidrage til udviklingen af Sydfalster som turistdestination. Annemette S. Johnsen er glad for de foreløbige projektansøgninger.
- Vi har fået nogle rigtige spændende ansøgninger, og vi ser frem til at få endnu flere, så vi i fællesskab kan udvikle og realisere planen om hele Sydfalster som én samlet turistdestination.
Næste skridt i udviklingen af Destination Sydfalster er en borgerworkshop, hvor alle interesserede kan komme med forslag og idéer eller blot lytte med. Den finder sted 8. marts klokken 17.00 på Hotel Nørrevang i Marielyst. Spørgsmål og tilmelding til arrangementet sker til projektlederen ved Destination Sydfalster, Stine K. Villadsen, på skvi@guldborgsund.dk
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned