Gemte sig blandt nørderne i Nykøbing: Nu bliver de afsløret
Linde og Kryger var på flugt fra efterforskerne i Nykøbing sidste år. Nu kan du se, hvordan det gik dem. Foto Michael Mistarz Benzon
Foto: Michael Mistarz Benzon
TV-programmet "Jaget Vildt" løber over skærmen til maj. Så kan du se, hvordan Sofie Linde og Mikkel Krygers "gemmeleg" i Nykøbing gik.
Måske husker du, da Folketidende tilbage i oktober skrev om, at de to tv-værter Sofie Linde og Mikkel Kryger var på flugt fra politiet og som led i gemmelegen gemte sig blandt nørderne i Nykøbing, der var til den store Geekcon-event i Nykøbing Hallen.
Deres flugt fra politiet var dog blot en del af det populære Discovery Program tv-succesen "Jaget Vildt", der bliver sendt på Kanal 5, hvor forskellige kendte danskere skal forsøge at holde sig ude af efterforskernes kløer og holde sig gemt i ti dage.
De to tv-kendisser havde som en del af deres flugt besluttet at lægge vejen inden om Nykøbing Hallen, hvor de deltog i mekkaet for spilentusiaster og forsøgte altså at gå under radaren, mens de nød stemningen på Falster.
Nu bliver det afsløret
Nu varer det så ikke længe, inden vi får muligheden for at se, hvordan det gik de to kendisser i deres flugte fra politiet, for nu bliver det nemlig afsløret, om nogle af de kendte deltagere holder ud hele flugten og tager røven på efterforskerne og "slipper endeligt væk".
Warner Bro. og Discovery fortæller nemlig, at femte sæson af seersuccesen bliver sendt på deres nye, udvidede streamingtjeneste Max, når denne bliver lanceret 21. maj i år, og her kan vi altså blive klogere på de to tv-kendissers skæbne i programmet. Ligesom programmet som altid vil blive sendt på Kanal 5.
Ud over de to tv-værter deltager også komiker Heino Hansen og hans kone Cecilia Hansen, de to samarbejdspartnere liebhavermægler Lars Elbæk og designer Rasmus Larsson, ligesom de to skuespiller-venner Johannes Lassen og Andreas Jessen også forsøger at gemme fra efterforskerne igennem de ti dage.
Garvede efterforskere
I programmet skal de kendte deltagere, der er delt op i par, gemme sig fra et hold af garvede efterforskere, der alle har en fortid hos politiet eller efterforskningstjenester.
Reglerne er som altid, at de kendte danskere kun må overnatte samme sted én gang. Herefter må de søge skiftende skjulesteder, indtil de får at vide, hvor deres endelige flugtdestination befinder sig.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned