Genopstandelse med action man

Sognepræst Lill Hemmingsen har haft hjælp af seniorer fra menigheden, der har samarbejdet om de fire drivhuses indhold. Foto: Anders Knudsen

Gæster på kirkegård kan finde påskens historier i drivhuse.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING Jesus rider ind i Jerusalem, og beboerne kaster palmegrene for hans fødder/hove. Så ved de fleste, at påsken står for døren.

I Nordre Kirke i Nykøbing er påskens fortællinger blandt årets vigtigste, og i en coronatid, hvor få må komme indendørs for at høre ordene om den sidste nadver, korsfæstelsen og genopstandelsen, har sognepræst Lill Hemmingsen og en gruppe fra menigheden tænkt kreativt.

Derfor er den ridende Jesus cirka 20 centimeter høj, og Jerusalems indbyggere er en broget flok af action men, barbier, bratz og andre dukker.

Alle er de klædt på i hjemmesyede gevandter og "buret inde" i et minidrivhus i den nordøstlige ende af kirkegården. Kigger man op fra drivhuset med tableauet fra palmesøndag, fanger øjet det næste drivhus, hvor fortællingen om Jesus' vej gennem påskedagene fortælles videre.

Efter fire drivhuse er tilskuerne nået til påskedag, genopstandelsen med engel, Mariaer og en sovende soldat med et syvtommersøm som våben.

Inde i kirken er der på grund af coronarestriktionerne kun plads til 13 kirkegængere, som må mødes i maksimalt en halv time uden fællessang. Men ude på kirkegården må unge og gamle se på påsken fortalt med dukker, så længe de har lyst.

Jesus i 20 centimeters højde på vej ind i Jerusalem, hvor han modtages med palmegrene på palmesøndag. Foto: Anders Knudsen

Hjælp på YouTube

Er man ikke helt bibelstærk, kan man med fordel gribe sin mobiltelefon og tjekke ind på YouTube, hvor der ligger påskefortællinger, man kan læne sig op ad.

- Hvis man bare søger på "hvad sker der i påsken", kommer der en hel stribe, man kan vælge imellem, anbefaler Lill Hemmingsen.

Hun har syet, revet æggebakker itu, plantet påskeliljer og opfundet symboler til lejligheden sammen med seniorer på menigheden, som har arbejdet sammen - hver for sig - om værkerne.

- Skal man alligevel på påsketur til familiens gravsted, håber vi, at man vil lægge vejen forbi. Gerne sammen med børn og børnebørn, opfordrer præsten, der har sørget for, at påskefortællingerne foregår i børnehøjde.

De fire små drivhuse bliver stående til begyndelsen af maj.

Graven er tom, action man sover, englen svæver, og tre gange Maria ser til med bestyrtelse. Påskedag er oprunden. Foto: Anders Knudsen
30 sølvpenge og et judaskys er selvfølgelig også med i fortællingen om den sidste nadver på skærtorsdag. Foto: Anders Knudsen
De små påskehuse henvender sig til alle aldre og kan besøges udendørs frem til maj. Foto: Anders Knudsen
Mørket trækker sig sammen over Golgata, hvor Jesus blev korsfæstet langfredag. Foto: Anders Knudsen