GLAD BORGER: SELVFØLGELIG ER DET GODT, DE ER VÆK
Det var denne nedlagte brugs, som Navajo MC havde slået sig ned i. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
En af borgerne i Orehoved er glad for, at rockerne nu har forladt Orehoved, selvom de ikke generede nogen.
- Selvfølgelig har jeg det godt med, at de er væk. Ingen tvivl om det. For ellers er der lige pludselig flere, som flytter til.
Sådan siger Karl Kristian Hansen, der bor i Orehoved sammen med sin kone.
Selvom rockere fra rockerklubben Navajo MC forsøgte at etablere sig i Orehoved på Nordfalster, så gik det ikke ud over Karl Kristian Hansen.
Han bor ellers tæt på den gamle Brugs i byen, som rockerne havde forsøgt at slå sig ned i.
Nu er rockerne blevet smidt på porten, og Orehoved er altså blevet rockerløs, men Karl Kristian Hansen var ikke synderligt påvirket at have rockere gående rundt i byen.
- Jeg kan godt godt se det fra kommunens side, at de ikke vil have sådan nogle her, men de har i hvert fald ikke generet nogen her i byen, slår Karl Kristian Hansen fast.
Pænt goddag
Fredag udsendte Guldborgsund Kommune en pressemeddelelse, hvor borgmester Simon Hansen (S) gjorde det klart, at Navajo Mc var fortid i Orehoved.
- Vi vil ikke have rockerborge her i Guldborgsund, og den besked fik vi sendt noget så eftertrykkeligt til Navajo MC, siger Simon Hansen i en pressemeddelelse.
Men så længe rockerne befandt sig i byen, var de ifølge Karl Kristian Hansen altså ikke et problem.
Tilmed vinkede han flere gange til dem, når han gik forbi, og de vinkede pænt tilbage, fortæller han.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker