Gratis julefest med topunderholdning.

Kom og vær med! Nordfalsters Idræts- og kulturcenter inviterer alle til stor julefest i Nørre Alslev hallen fredag 25. november klokken 18.30 til 01. Der er gratis adgang for alle til julefesten, hvor det fremadstormende danske pop-orkester The Show Orchestra spiller flere gange i løbet af aftenen suppleret af den populære danse DJ - DJ Frandsen.
- Vi har været nødt til at tænke kreativt i en situation, hvor
billetsalget til den oprindelige og traditionelle julefest samme dag
ikke er gået efter planen. Det fortæller NAIKs formand Flemming Johnsen.
"I stedet for at aflyse julefesten helt, og stå med et stort økonomisk
tab har vi besluttet at lave en anderledes julefest."
Derfor bliver det nu en gratis koncert med The Show Orchestra, der er kendt for at spille stort set alle populære og kendte danske/ udenlandske hits.
Der bliver gratis adgang, og alle er velkommen til at medbringe deres egen madkurv incl. service. Der vil være to velassorterede barer, hvor drikkevarer skal købes.
- Idræts- og kulturcenteret har i en årrække haft stor succes med at
holde en årlig julefest for det lokale erhvervsliv og private, og det har været med til at bidrage positivt til den løbende drift og udvikling af hele Nordfalsters Idræts- og Kulturcenter, siger formand Flemming Johnsen.
Men krisen kradser i erhvervslivet og samtidigt er konkurrencen om de store julefester blevet ekstrem hård. Derfor går vi nu en ny vej for dels at minimere det tab, vi ville have fået hvis vi helt aflyste den
oprindelige julefest, og dels for at give alle, der har lyst en god
aften med fest og dans i selskab med en masse "kendte" mennesker.

Det lokale kultur og idrætsliv har brug for at NAIKs positive udvikling kan fortsætte. Derfor opfordres alle til at støtte NAIK i denne lidt svære stund og møde op til den gratis julefest.
Julefesten er fredag 25. november i Nørre Alslev Hallen og dørene åbnes fra klokken 18.00.
Der er gratis adgang og alle er velkommen til selv at medbringe madkurven incl. service. The Show Orchestra går på scenen ved 20.30 tiden og spiller tre sæt af cirka en times varighed. DJ Frandsen varmer hele hallen op til fest med et solidt udvalg af hits.

Vi modtager gerne tilmeldinger, så vi har en ide om hvor mange borde vi skal stille op.

Elin Johnsen tlf. 54 43 42 88  - mobil 61759930

Gerda Jensen tlf. 54 43 47 22 – mobil 28837908

Jørgen Fogtmann tlf. 54 43 43 94 – mobil 24894394

Offentliggjort Sidst opdateret